Hjorten fra Esbjerg

Stort set alt legetøj er navngivet her i huset. Kigger man ned i Aksels legetøjskasse vil man møde både Birger, Hr. Sommerfugl, Ulla Krudulla, Pernille, Line Baun og ikke mindst "hjorten fra Esbjerg", som det skal handle om i dag. 

Den anden dag skrev jeg nemlig om, hvordan Aksel kun kan lide syntetisk, farvestrålende plastikgejl fra Lamaze - og bedst som jeg havde udgivet indlægget kastede han sin kærlighed på en smuk lille hæklet dådyr-rangle fra Sebra (bonusinfo: Autocorrect retter Sebra til Aserbadjan!?), som Jakob har navngivet "Hjorten fra Esbjerg" (fordi Sebras adresse står på ranglen). 

Det er særligt Esbjerg-hjortens højre øre Aksel finder interessant, hvorfor det permanent er fugtigt af savl. Haps.

Slidt

Da jeg vågnede i morges følte jeg mig så slidt, at jeg følte mig nødsaget til at smøre antirynkecreme under mine øjne. Jeg har været syg igen med feber, hoste, hovedpine og vanvittigt ondt i halsen. Kan simpelthen ikke huske hvornår jeg sidst har været syg to gange i samme måned. Det er ikke fair! 

Samtidig har jeg været plaget af søvnløshed. Der har seriøst været tidspunkter om natten hvor både Aksel og Jakob lå og boblede fredeligt mens jeg lå vågen og grublede - over julen, fremtiden, det at være nogens mor, meningen med livet og alt det. Det har selvfølgelig ikke gjort det bedre at jeg var syg og hele to nætter har jeg tilbragt på sofaen fordi det er som om, at jeg får sove-præstationsangst når jeg ligger der i sengen og bare virkelig burde sove, men i stedet kommer til at gruble. 

Samtidig har jeg set billeder på facebook af den søde og dygtige forfatter Dy Plambeck, der fødte sit barn dagen før jeg fødte Aksel. På billederne havde hun sin baby med til et litteraturarrangement i en strækvikle og jeg kom til at forestille mig hvordan det ville være at putte en sprællende, gylpende, udforskede, råbende, fægtende, savlende og ikke mindst 8 kg tung Aksel i sådan en. Når jeg sidder her i mit tilgylpede tøj, med mit fedtede hår og mit ansigt der ikke har set skyggen af make-up i dagevis , så spekulerer jeg på, hvordan alle andre får det til at se så nemt ud. 

Ingen tvivl om at det er det dejligste i verden at være mor og at Aksel er den lækreste baby nogensinde, men jeg kæmper for bare at holde hans "elastikker" og dobbelthager fri for savl og gylp, hans negle klippede, hans ører rene og hans hovedbund fri for arp. Det er ikke nemt og jeg har svært ved at forestille mig alle de mange kloge, succesfulde og velklædte mødre jeg kender rundt omkring stå med samme down-to-earth problematikker... Men det må de vel have gjort? 

Jeg er så vild med den hurtigtvoksende og lidt hyperaktive basse vi har fået, men i dag føler jeg mig altså slidt, grå, meget gammel og så langt fra cool. 

Fredag aften med saftevand

Klokken er lidt i ni fredag aften og jeg sidder og drikker et glas saftevand inden jeg skal sove. For jeg ved bare, at det bliver en af de der nætter igen. En af de nætter som man helst bare gerne vil have slutter, fordi man alligevel stort set ikke sover. 

Aksel har det sådan, at han ikke kan sove videre når han taber sutten, men han sover meget uroligt så han taber ofte sutten - eller tager den simpelthen ud af munden, for han er blevet rigtig god til at gribe om ting - og han er umulig at få til at falde i søvn uden sutten. Så vi bliver nødt til at give ham den igen og igen og igen hele natten. I øjeblikket kender jeg ikke nogen værre lyd end det SVUP det siger, når Aksel taber sutten og giver sig til at rode rundt i sin seng, mere og mere vågen for hvert sekund. 

Det var først da jeg tændte fjernsynet kl. 19 og så at der ikke var Aftenshowet men Disneyshow, at det gik op for mig at det er fredag. For et år siden ville jeg sikkert være til en eller anden fest, men jeg er egentlig godt tilfreds med at sidde her med mit glas saftevand, næsten ovre min forkølelse og med stuen fyldt til randen med babylegetøj. 

For folk uden børn må det lyde underligt, men trods den natlige kamp med sutten, så er der altså ikke noget der kan hamle op med det her. De smil og grin vi får fra Aksel hele dagen opvejer det hver gang. 

Skål. 

Orker ikke mere snot

Øv jeg er stadig syg og jeg bliver nødt til lige at brokke lidt. For da jeg gik i seng i går aftes havde jeg en klar idé om, at jeg ville vågne op og være rask i dag. I stedet har jeg det bare endnu værre og samtidig har jeg været vågen en milliard gange i nat. 

Aksel sover meget uroligt for tiden, så vi får kun max to timers sammenhængende søvn ad gangen. Dét er hårdt selv når man ikke er syg. 

Mit største problem er, at jeg ikke har tid til at være syg mere, for Jakob har fødselsdag i weekenden og jeg glæder mig næsten ligeså meget som han selv gør: Til at fejre ham, til at give ham gaver, til at have gæster, til at få kage og til at spise god mad. Det er ingen hemmelighed at jeg elsker fødselsdage og jeg nægter at være syg midt i alt det. 

Men fødselsdagsfejring kræver forberedelse, så jeg får travlt med at rydde op og svinge støvkosten når jeg forhåbentlig lige om lidt er rask igen. 

Der burde være en regel om at mødre ikke kan blive syge. 

Sygdom, mere taknemmelighed og en irriterende abe

Jeg er blevet syg. Sådan rigtig forkølet med en næse der løber, en hals der gør ondt og feberen der viser sit grimme ansigt om natten, hvor jeg kæmper mig op for at amme min søde lille søn, der også lige har være forkølet. Jakob er også lidt sløj, men hold op hvor ved jeg ikke hvad jeg skulle gøre uden ham til at holde sammen på det hele, når Aksel vil op 05.20 og jeg kan få lov at sove videre på min feber, mens Jakob pusler rundt med Aksel - der pludselig er blevet en glad og nysgerrig 3 måneder gammel dreng! Wow! 

Mens jeg var gravid luftede jeg på et tidspunkt min bekymring for hvad der mon skulle blive af mine veninder når nu jeg blev mor. Mit verdensbillede og mine prioriteringer har ændret sig, men jeg har ikke glemt hvor meget det betyder at have nogle gode venner. Og hvis jeg havde, så var jeg i hvert fald blevet mindet om det igen, da en af mine veninder dukkede op med adventsgaver til mig eller da en anden veninde kom forbi med en juledekoration til os! Det varmer altså virkelig når man mest bare føler sig træt, slidt og forkølet. 

Og nu til aben. Da Jakob og jeg købte Aksels legetæppe konstaterede vi, at den abebamse der fulgte med skulle fodres med batterier. Idag fik vi endelig købt nogen og spændt på hvad aben mon kunne, skyndte jeg mig at putte dem i. Jeg trykkede energisk på aben (da jeg var barn skulle man trykke på tingene), men intet skete før jeg 1) fik tændt for den (på Jakobs opfordring), 2) rystede den (hvilket åbenbart er tricket nu til dags). Den abe nåede at være tændt i max to minutter før vi konstaterede at det ikke var muligt at skruge ned for lyden og slukkede for den igen. Jeg ved at der kommer er tidspunkt hvor irriterende, larmende legetøj bliver uundgåeligt, men det er ikke endnu. 

En lille opdatering om søvn

Jeg ved ikke om I læser med her, men jeg ved at der sidder et hav af forældre derude, som kæmper med at få jeres baby til at falde i søvn og jeg synes jeg skylder en lille opdatering om, hvad der virker for os lige nu.

Slyngevuggen var svaret i en periode, men den er vi gået fra igen, fordi den - ligesom så meget andet - pludselig mistede sin magi. 

Derfor troede jeg heller ikke at det ville holde længe, det jeg vil afsløre nu: 

En dag pakkede jeg Aksel i barnevognen, travede ned i Babysam og købte en "sutteklud" fra Teddykompagniet (sutteklud i mangel af bedre betegnelse, I har sikkert set dem - det ligner et fladt firkantet tøjdyr). 

Fra den dag har det hele været lidt nemmere! På det tidspunkt overvejede vi faktisk at smide penge efter sådan en skildpadde der kan lave stjernehimmel og spille lyd og jeg ved ikke hvad (troede aldrig det skulle komme over mig), så jeg havde ærlig talt ikke de store forventninger til den flade, firkantede giraf jeg fik med hjem fra Babysam den dag. 

Men den har helt tydeligt gjort det nemmere for Aksel at falde i søvn og man kan se at han elsker at putte med den.

Ikke sponsoreret.

Ammende og fulde folk

Der er tidspunkter hvor vidt forskellige tilværelser krydser hinanden. Et af de tidspunkter var i nat da jeg sad i sofaen og ammede Aksel og kunne høre fulde folk skråle rundt ude på gaden. Måske var de på vej hjem fra byen eller måske på vej videre til endnu en fest - hvem ved? 

Hvis de har sanset at kigge op ville de se at der var lys i vores vinduer og måske ville de fange et glimt af mig der sad der i natkjole og uglet hår og ikke ville bytte for alt i verden. Hvor er jeg heldig, tænkte jeg, at sidde her med min lille søn i favnen. 

Og selvom det var midt om natten fik han lov at blive liggende der lidt længere. Jeg savner ikke fester og byture, men lige om lidt vil jeg sikkert savne de her nætter. 

"Få baby til at sove har prøvet alt"

Alle fremtidige indlæg kunne sagtens komme til at handle om søvn og jeg er godt på vej til at blive autodidakt søvnekspert, for jeg er stadig typen der nogle gange tror at ingen problemer er så store at grundig research ikke kan knække dem. Alligevel googlede jeg "få baby til at sove har prøvet alt" igår aftes og måtte indse, at Google var ligeså blank på ikke afprøvede tricks som når man googler "få baby til at sove", hvilket jeg har gjort 117 gange og hvilket i hvert fald aldrig har vist sig at hjælpe. 

Folk plejer at sige, at babyer ikke kommer med en brugsanvisning, men jeg vil nu alligevel mene, at den plastiklomme der ligger på mit skrivebord og bugner med pjecer fra sundhedsplejersken godt kunne tangere til det. "Problemet" er nok nærmere, at det i realiteten ikke er muligt at lave en brugsanvisning, fordi alle babyer (naturligvis og heldigvis) er forskellige. Det er små selvstændige individer der kommer ud og Aksel ved ikke at han burde sove 16 timer i døgnet, så han har sat sig solidt på 11. I øjeblikket bruger vi meget af dagen hver dag på at få ham til at sove lidt mere. Fordi det ville være det bedste for både os og ham. 

Selvfølgelig er det hyggeligt når han er glad og opmærksom, men det er svært for sådan en lille fyr at blive ved med at være glad og opmærksom når han er rigtig overtræt. Og så græder han og han græder højt og vi prøver alle tricks vi har i ærmet og googler endnu engang "få baby til at sove" og krydser fingre for at de biblioteksbøger jeg har bestilt om børns søvn snart er klar til afhentning. 

Nogle gange føler jeg mig 100 år gammel og fuldstændig tyndslidt og synes det er hårdere end hårdt, men det er i virkeligheden ligegyldigt, for Aksel smilede til mig for første gang i går og jeg bliver stadig varm indeni når jeg tænker på det. 

Sovetid

Hver gang jeg putter Aksel forestiller jeg mig, at jeg skal udføre et ældgammelt ritual som ingen har indviet mig i og at hvis jeg bare gør det rigtigt - så sover han!

Alligevel er det næsten altid sådan, at det der virker den ene dag er komplet ligegyldigt den næste. Uanset hvad kan det godt tage en time til halvanden at overbevise en bestemt og (efterhånden) overtræt Aksel om, at det der søvn altså er en ret væsentlig del af det at være baby.

Så jeg lister rundt og siger "shh" om natten og aer Aksel på maven og skaber sovestemning, mens verden åbenbart mener, at samtlige udrykninger skal starte pludseligt foran vores vindue og at folk skal komme højlydte hjem fra byen i det øjeblik Aksel endelig er ved at falde i søvn.

Og når han så endelig sover og jeg kan krybe tilbage i seng, kan jeg næsten ikke tro det og adrenalinen pumper rundt i min krop, fordi jeg lige har klaret den mest intense del af putteritualet (hvor liften forsigtigt løftes fra stuen og ind i tremmesengen). Jeg ved godt at det lyder åndssvagt, men jeg har det som om jeg lige har udført magi.

Velkommen til mit liv.

Topforvirrede forældre

Den første uge - okay de første to uger - efter Aksel var blevet født var vi fuldstændig rundt på gulvet (og det er vi sådan set stadig lidt). Når Aksel sov gik jeg forvirret fra rum til rum og glemte hvad jeg skulle. Både mig og Jakob havde fået akut ammehjerne og virkede nok mest af alt lidt smådemente.

Man kunne gå ud i køkkenet for at sætte noget i opvaskemaskinen og kun lige nå at stoppe sig selv inden tallerkner og glas havnede i skraldespanden. Man kunne stå i flere minutter og vente på at vandet i elkedlen skulle koge før det gik op for én at man var kommet til at tænde for ovnen istedet. Jeg har flere gange stået i badet og været fuldstændig blank omkring om jeg allerede havde vasket mit hår eller lige skulle til det. Alting flød bare sammen.

Så når folk spørger hvorfor vi skriver ned hvornår Aksel har spist, ved hvilket bryst og hvornår han er blevet puttet, så kan jeg bare svare; derfor. Jeg er kun gradvist ved at få min korttidshukommelse tilbage. Aldrig i mit liv er der blevet vendt så meget op og ned på alting som da Aksel kom. 

Det bedste råd jeg har fået

Mens jeg var gravid modtog jeg, som nævnt, mange velmenende råd om forældreskab fra folk med børn (SOV, SOV mens i kan!!). Det bedste "råd" fik jeg imidlertidig af min kære onkel der fortroligt lænede sig frem og betroede mig; 

"børn er uforudsigelige". 

Sandheden skal åbenbart ikke kun høres fra børn og fulde folk, men også fra onkler med små børn! Måske kommer der en rutine en dag, men lige nu er Aksel totalt i sine basale behovs vold og ikke altid så nem at blive klog på. Så vi gætter, googler lidt og prøver os frem - heldigvis under kyndig vejledning fra en sød sundhedsplejerske. 

Vi har prøvet at forklare den lille fyr, at vi altså er typerne der deler kalender og sætter en ære i altid at komme til tiden og overholde aftaler. Aksel har dog ikke tænkt sig at indvie os i sine planer lige foreløbig ser det ud til og måske er det meget sundt at vi lærer at leve i det uforudsigelige og øve os lidt i spontanitet. 

At prioritere

I øjeblikket prioriterer jeg: 

- at amme 

- at få tøj på hver dag (ikke nattøj, that is) 

- at komme i bad hver dag 

- at snakke med Aksel når han er vågen 

- at kysse Jakob 

- at rydde op og gøre rent 

- at svare på folks beskeder (selvom der nogle gange går lidt tid) 

- at læse bøger 

- at gå ture med barnevognen

- at lave efterfødselsgymnastik på stuegulvet

- at sove minimum 6-7 timer i døgnet 

Lidt om Aksel

Mit hoved summer med blogindlæg, men jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte. Skal jeg skrive om, hvordan det er ikke at være gravid mere? Hvordan min krop er efter fødslen? Eller måske hvordan det at blive mor har påvirket mig følelsesmæssigt? Tja. Jeg tror jeg gemmer de lange, filosofiske indlæg til engang hvor jeg føler mig mere veludhvilet og starter med et lille indlæg om ham som min verden handler om i øjeblikket: Aksel.

Aksel elsker mad og spiser ivrigt, meget og længe hver gang han er vågen. Aksel elsker også at kigge og yndlingsudsigten er fars ansigt. Dét kan han betragte længe og indgående når de går rundt i lejligheden og snakker om morgenen. Aksel falder nemmest i søvn hos mig med et diskret skift fra bryst til sut, lidt nus på ryg og kind og et taktfuldt "shh""mens han bæres ind i seng. Jeg er blevet ret ferm til sådan noget med at skubbe en sut tilbage på plads med næsen mens jeg vugger Aksel frem og tilbage. Hvad gør man ikke for at hjælpe sådan en lille fyr med at falde i søvn? Aksel synes nemlig ikke det er spor nemt, men hvis man kan holde far i hånden eller hvis mor nusser én på maven, så går det lige. 

Umiddelbart lyder han måske som enhver anden baby, men det er han ikke. Han er noget helt særligt og i min verden har han allerede masser af personlighed, skøre ansigtsudtryk og sine helt egne lyde. Aksel siger mange lyde og vi er efterhånden eksperter i, hvilke han siger når han sover og hvilke han siger når han er vågen. En ekspertise der er rar at have, hvis man sidder og spiser med babyalarmen ved sin side eller hvis man selv har kastet sig ud i det optimistiske projekt at sove. 

Træt, nyklippet og utålmodig

Det er egentlig tilfældigt, men både mig og Jakob er blevet klippet i dag - og vi har begge to tænkt at det egentlig er smart, for hvem ved hvor meget tid der bliver til den slags luksus efter fødslen? Vi gør i hvert fald ikke.

Ellers kan det godt være en udfordring at få ventetiden til at gå, nu hvor alting (selv håret!) er klar til babyens ankomst. Fryseren er fyldt, lejligheden er rengjort - og jeg har flere og flere dage, hvor jeg er så træt, at jeg egentlig ikke har lyst til at lave andet end at sove. Og spise.

Vi har planer hele weekenden og er desuden begge to blevet flittige biblioteksbrugere her på det sidste, men det er svært at vente længere på at skulle møde det lille menneske, der bøvler rundt i min mave. Også selvom der kan gå op til en måned endnu (!)

Bekendelser fra en højgravid

Jeg prøver på ikke at have ondt af mig selv, men det bliver sværere og sværere. Især når jeg ikke engang kan nå mine egne fødder. Jeg går og lurer lidt på, om jeg kan vente med at klippe tånegle til jeg har født. Men så skal jeg virkelig føde snart – og det er lidt usandsynligt. Chancen er der dog! På lørdag er der tre uger til termin og så er det ”helt OK at føde”, som de siger ude på jordemodercentret. Det er, som bekendt, lettere sagt end gjort.

Jeg er begyndt at gå og håbe at vandet pludselig går. Fx når jeg lige har været i bad eller når jeg står op om natten for at tisse. Jeg forestiller mig altid, at der kommer den samme flotte lyd, som når man åbner en god flaske rom - og så går det hele i gang. Stille og roligt. Jeg ved godt at det er fuldstændig langt ude. Især det med lyden. 

Jeg har egentlig ikke lyst til at være pivet, men jeg har flere gange vækket Jakob om natten i frustration over, at jeg ikke kunne få det dynebetræk, jeg sover med, til at nå ned over mine fødder, fordi det vender forkert. Og det er altså svært at gøre noget ved, når man er ligeså mobil som en skildpadde der ligger på ryggen, når man ligger ned. Ja. Vi får begge to trænet vores tålmodighed i de her dage.

Men jeg prøver på ikke at have alt for ondt af mig selv og indstille mig på, at der godt kan gå op til 5 uger før der sker noget. 5 uger hvor jeg bare bliver mere og mere tyk, træt, utålmodig og immobil. Og folk må godt lade være med at sige sådan noget med, at det nok ikke bliver bedre når babyen kommer ud. For når babyen kommer ud, så er ventetiden forbi og det nye liv begynder (på godt og ondt). Hallo! Selvfølgelig er det bedre! Alt er bedre end purgatorium.

Guldmedaljer og ømme fødder

Jeg har egentlig længe ville lave et indlæg om graviditetsgener. Når folk spørger hvordan jeg har det, så svarer jeg, at jeg har det godt - hvilket er sandt. Jeg har det ualmindeligt godt for tiden; nyder at det er sommer, nyder at gøre klar til babyen, at tilbringe så meget tid sammen med Jakob og i det hele taget at ha' så meget tid. Derudover hæfter jeg mig ved, at jeg ikke har bækkenløsning. Og at min ryg har klaret det her til en guldmedalje! Godt nok bøvler jeg stadig lidt med nakken, men ikke mere end før jeg blev gravid. Jeg holder den i skak med nogle gode øvelser og den er - sammen med mit bækken - den eneste del af min krop jeg stadig træner. Indtil for en måned siden gik jeg til gravidyoga og dét tror jeg har været en rigtig god beslutning.

Nej, det er i virkeligheden mine ben der er problemet. Barnets vægt tynger så meget på dem nu, at mine fødder selv efter ultrakorte gåture ser ud og føles som om, at jeg lige har travet en europæisk storby tynd iført voldsomt dårligt fodtøj. Bussen er virkelig min ven for tiden. Jeg kan ikke gå særlig langt og jo, selvfølgelig oplever jeg det som begrænsende. Jeg glæder mig til at trave lange ture med barnevognen til efteråret! Men lige nu prøver jeg bare at acceptere at graviditeten helt har overtaget min krop - der er jo så kort tid tilbage. 

Varmen er stadig ret ulidelig, men det har jeg været inde på mange gange efterhånden! Den er også med til at forværre min søvn, som i forvejen er meget afbrudt fordi jeg 1) skal tisse hele tiden, 2) er vågen hver gang jeg skal kæmpe mig om på den anden side, fordi jeg har ligget den ene øm og krampeagtig. Av og øv! En stor pude mellem benene er min ven - jeg aner ikke hvorfor det hjælper, men det gør det altså! 

Rod, take-away og uglet hår?

Nogle siger, at når jeg har født så får jeg ikke længere tid til mig selv, jeg får ikke tid til at komme i bad, rydde op eller lave mad. Jeg får ikke tid til at se mine venner og jeg får i hvert fald aldrig nogensinde mere tid til at læse en bog (hvilket er lidt uheldigt, når jeg nu er litteraturstuderende). Jeg er sikker på, at der kan være en masse rigtigt i de udsagn, men mange af dem kommer fra bloggere med blogs og Instagram-profiler, som de har tid til at passe. 

Jeg er nok alligevel så kedelig, at hvis jeg står i valget mellem enten at tømme opvaskemaskinen eller skrive et blogindlæg, så tømmer jeg opvaskemaskinen. Jeg bryder mig ikke om rod, men jeg forbereder mig på, at folk muligvis kommer til at se vores hjem i en mere rodet udgave, når jeg har født. 

Alligevel er der også dem der siger, at de aldrig har læst så mange bøger, som mens de var på barsel og jeg kan se på Instagram, at der er folk der tager på ferie med nyfødte babyer og iøvrigt har smukke hjem. På billlederne i hvert fald. 

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal tro og jeg har spekuleret meget over det. Skal vi fylde fryseren med mad og forberede os på kun at få et bad en gang om ugen? Vores liv kommer helt sikkert til at ændre sig mere end vi tror og på måder vi ikke har tænkt over, men jeg tror det er forskelligt fra par til par og fra baby til baby, hvordan den første tid opleves. Uanset hvad så tror jeg at det bliver fantastisk, selvom det uden tvivl også bliver hårdt. 

Krigen mod klædeskabet

I onsdags fik jeg sommerferie og selvom jeg havde tyvstartet lidt med oprydningen inden, så er jeg gået fuldstændig amok med at rydde ud i mine ting lige siden. Så det har ikke været traditionel sommerferie med benene oppe (selvom de godt kunne trænge til det) og en bog i hånden. Ikke hele tiden i hvert fald.

Jeg har bl.a. haft tømt mit klædeskab og sorteret alt mit tøj. Det var tiltrængt, for der er meget af det jeg ikke kan passe længere - heller ikke når jeg ikke er gravid. Det meste er røget på genbrug. Jakob afleverede fire poser ud af ni i forgårs, men noget af det var så godt, at jeg besluttede mig for at prøve at sælge det.

Jeg har sat hele bunken til salg på både Trendsales og DBA, men foreløbig er der ikke kommet nogen henvendelser, så måske ender det alligevel på genbrug om et halvt års tid - eller tilbage på bøjlestangen fordi jeg ikke kan nænne andet. Jeg hedder mettec88 på Trendsales - så burde I kunne søge mine annoncer frem, hvis det kunne friste med et kig i klædeskabet.

På DBA sælger jeg desuden disse to flotte dåser, som jeg ærlig talt ikke kan forstå hvis der ikke er nogen der vil eje. Jeg er især vild med den blomstrede, men vi har ikke plads til at have alt det ragelse, jeg køber, stående:

Købes HER

Købes HER

Et af vores erklærede mål med hele den her ret omfattende oprydning af lejligheden er nemlig at gøre den nemmere og hurtigere at gøre ren. Jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men jeg er personligt træt af, at skulle løfte en matrusjka-dukke eller en anden nipsting for hver cm jeg tørrer af. I går reorganiserede jeg desuden hele vores badeværelse, så vi nu er sådan nogle voksne typer, der har medicin og plaster samlet i en lukket og svært tilgængelig (for børn forstås) boks. Nøj!

Det forpustede postbud

I går - netop som jeg havde smidt alt tøjet og var ved at tage noget andet på selvfølgelig - ringede postbudet på døren med ikke mindre end fire pakker til husstanden! Sådan går det, når man går amok i netshopping lige op til en miniferie: Det klumper sig sammen. Godt vi bor i stuen, for det stakkels postbud kunne næsten ikke slæbe alle pakkerne op ad trappen. Den ene var også lidt uhandy, for det var en flot puslepude fra Bilka med fine elefanter på. Så var der også et par sko og nogle cykelreservedele til Jakob, men det bedste af det hele var denne fine pusletaske fra danske Ida Ising: 

Det er sådan en retro pusletaske med pusleplads indeni og jeg glæder mig helt vildt til at pakke den og tage den i brug, når den lille kommer. Jeg tror det bliver rigtig rart, at kunne pusle den lille, selvom der ikke lige er et puslebord i nærheden. Og så synes jeg også at det er en bonus, at den ikke bare er en af de der forvoksede dametasker af plastik, som man ellers kan få. 

Det her indlæg er forresten (heller) ikke sponsoreret, men gid det var, havde jeg nær sagt, for det er ikke helt jydevenlige priser hos Ida Ising. Det  skulle bare være den, synes jeg. 

Forskud på sommerferien

Jeg er kommet så langt med min eksamensopgave (faktisk er jeg halvvejs!!), at jeg har tilladt mig at holde lidt fri her i eftermiddag. Jeg har været ude i solen og drikke en kold (alkoholfri) øl (Erdinger) og jeg har været i Netto efter chokolade. Valget faldt på Rittersport - Cocoa Mousse, som jeg ikke havde set før og som derfor måtte smages (jeg har et eller andet med Rittersport). Hold op den er lækker! Hvis du er til chokolademousse, så kan jeg næsten love, at det er din nye favorit.

Nu sidder jeg i stuen mens Giro de Italia kører på fjernsynet og Jakob prøver at finde ud af om Eurosports logo har ændret sig i løbet af de sidste 20 år.

I dag er der nøjagtig 3 måneder til terminsdatoen og jeg kan næsten ikke vente til om 11 dage, hvor jeg får sommerferie og kan gå fuldstændig redebyggeramok. Faktisk tog jeg mig selv i at stå og nærstudere en pakke bleer nede i Netto. Arjmen-altså det er jo en helt ny verden og der er så mange ting jeg ikke ved noget om, så der skal altså researches! Jeg har også googlet om der skal bodystockings under sparkedragter. Ja. Sådan går det, tænker jeg, når kvinder der tænker for meget bliver gravide...

Min med-gravide veninde havde termin igår, men har (så vidt jeg ved) ikke født endnu og jeg er simpelthen så spændt på hendes vegne, at jeg næsten ikke kan koncentrere mig om den lange litteraturanalyse det egentlig er meningen, at jeg skal fordybe mig i! Når hun har født, er jeg den eneste gravide jeg kender - det er underligt. Jeg håber, at jeg kommer i en god mødregruppe til den tid, så jeg kan komme til at kende flere, der er i samme situation som mig...

Nu vil jeg smage årets første nektarin og nyde at sommeren er begyndt!