Klokken to om natten

Der hvor jeg virkelig tænker: Hvorfor vil mit barn ikke sove?

Der hvor jeg ammer ham selvom han ikke virker sulten.

Der hvor jeg knapper et par trykknapper op og lyser ind i bleen med min mobil.

Der hvor jeg opdager at han mangler en sok og roder rundt efter den i mørket.

Der hvor jeg ikke kan finde ud af om han har det for varmt eller for koldt.

Der hvor han pludrer ud i mørket og kun får et "shhh" tilbage.

Det er nat. Vi skal sove.

Fredag aften med saftevand

Klokken er lidt i ni fredag aften og jeg sidder og drikker et glas saftevand inden jeg skal sove. For jeg ved bare, at det bliver en af de der nætter igen. En af de nætter som man helst bare gerne vil have slutter, fordi man alligevel stort set ikke sover. 

Aksel har det sådan, at han ikke kan sove videre når han taber sutten, men han sover meget uroligt så han taber ofte sutten - eller tager den simpelthen ud af munden, for han er blevet rigtig god til at gribe om ting - og han er umulig at få til at falde i søvn uden sutten. Så vi bliver nødt til at give ham den igen og igen og igen hele natten. I øjeblikket kender jeg ikke nogen værre lyd end det SVUP det siger, når Aksel taber sutten og giver sig til at rode rundt i sin seng, mere og mere vågen for hvert sekund. 

Det var først da jeg tændte fjernsynet kl. 19 og så at der ikke var Aftenshowet men Disneyshow, at det gik op for mig at det er fredag. For et år siden ville jeg sikkert være til en eller anden fest, men jeg er egentlig godt tilfreds med at sidde her med mit glas saftevand, næsten ovre min forkølelse og med stuen fyldt til randen med babylegetøj. 

For folk uden børn må det lyde underligt, men trods den natlige kamp med sutten, så er der altså ikke noget der kan hamle op med det her. De smil og grin vi får fra Aksel hele dagen opvejer det hver gang. 

Skål. 

En lille opdatering om søvn

Jeg ved ikke om I læser med her, men jeg ved at der sidder et hav af forældre derude, som kæmper med at få jeres baby til at falde i søvn og jeg synes jeg skylder en lille opdatering om, hvad der virker for os lige nu.

Slyngevuggen var svaret i en periode, men den er vi gået fra igen, fordi den - ligesom så meget andet - pludselig mistede sin magi. 

Derfor troede jeg heller ikke at det ville holde længe, det jeg vil afsløre nu: 

En dag pakkede jeg Aksel i barnevognen, travede ned i Babysam og købte en "sutteklud" fra Teddykompagniet (sutteklud i mangel af bedre betegnelse, I har sikkert set dem - det ligner et fladt firkantet tøjdyr). 

Fra den dag har det hele været lidt nemmere! På det tidspunkt overvejede vi faktisk at smide penge efter sådan en skildpadde der kan lave stjernehimmel og spille lyd og jeg ved ikke hvad (troede aldrig det skulle komme over mig), så jeg havde ærlig talt ikke de store forventninger til den flade, firkantede giraf jeg fik med hjem fra Babysam den dag. 

Men den har helt tydeligt gjort det nemmere for Aksel at falde i søvn og man kan se at han elsker at putte med den.

Ikke sponsoreret.

Ammende og fulde folk

Der er tidspunkter hvor vidt forskellige tilværelser krydser hinanden. Et af de tidspunkter var i nat da jeg sad i sofaen og ammede Aksel og kunne høre fulde folk skråle rundt ude på gaden. Måske var de på vej hjem fra byen eller måske på vej videre til endnu en fest - hvem ved? 

Hvis de har sanset at kigge op ville de se at der var lys i vores vinduer og måske ville de fange et glimt af mig der sad der i natkjole og uglet hår og ikke ville bytte for alt i verden. Hvor er jeg heldig, tænkte jeg, at sidde her med min lille søn i favnen. 

Og selvom det var midt om natten fik han lov at blive liggende der lidt længere. Jeg savner ikke fester og byture, men lige om lidt vil jeg sikkert savne de her nætter. 

Okay, næsten alt

I sidste indlæg havde jeg optimistisk googlet "få baby til at sove har prøvet alt" og med "sove" mente jeg egentlig "få baby til at falde i søvn uden at man sidder i et mørkt rum og tysser i halvanden time". 

Jeg kunne - og kan - fornemme på internettet (og mængden af bøger om emnet) at vi ikke er de eneste der har søgt en løsning på dét problem: Mangen børnefamilie vil gerne reducere puttetiden. 

Jeg havde egentlig ret tidligt afskrevet slyngevuggen som en mulig løsning. Dels fordi de koster kassen og dels fordi jeg syntes at det virkede lige lovlig drastisk at montere en krog i loftet. 

Men babygråd kan bringe enhver ud af fatning og til sidst sagde jeg til Jakob, at jeg godt vidste det var et long shot, men at nu skulle vi altså have slyngevugge. Hvorefter jeg krejlede mig til en på DBA - endda med ophæng til dørkarm. 

Første gang vi lagde Aksel ned i den sov han efter 10 min.! Og jeg ville ønske jeg kunne toppe den sætning med et "og sådan har det været lige siden!". Det har det selvfølgelig ikke, men han er blevet betydeligt nemmere at få til at falde i søvn! Og det er fantastisk! 

Og det her er ikke skjult reklame for slyngevugger, men den der opfandt det er jo et geni. 

"Få baby til at sove har prøvet alt"

Alle fremtidige indlæg kunne sagtens komme til at handle om søvn og jeg er godt på vej til at blive autodidakt søvnekspert, for jeg er stadig typen der nogle gange tror at ingen problemer er så store at grundig research ikke kan knække dem. Alligevel googlede jeg "få baby til at sove har prøvet alt" igår aftes og måtte indse, at Google var ligeså blank på ikke afprøvede tricks som når man googler "få baby til at sove", hvilket jeg har gjort 117 gange og hvilket i hvert fald aldrig har vist sig at hjælpe. 

Folk plejer at sige, at babyer ikke kommer med en brugsanvisning, men jeg vil nu alligevel mene, at den plastiklomme der ligger på mit skrivebord og bugner med pjecer fra sundhedsplejersken godt kunne tangere til det. "Problemet" er nok nærmere, at det i realiteten ikke er muligt at lave en brugsanvisning, fordi alle babyer (naturligvis og heldigvis) er forskellige. Det er små selvstændige individer der kommer ud og Aksel ved ikke at han burde sove 16 timer i døgnet, så han har sat sig solidt på 11. I øjeblikket bruger vi meget af dagen hver dag på at få ham til at sove lidt mere. Fordi det ville være det bedste for både os og ham. 

Selvfølgelig er det hyggeligt når han er glad og opmærksom, men det er svært for sådan en lille fyr at blive ved med at være glad og opmærksom når han er rigtig overtræt. Og så græder han og han græder højt og vi prøver alle tricks vi har i ærmet og googler endnu engang "få baby til at sove" og krydser fingre for at de biblioteksbøger jeg har bestilt om børns søvn snart er klar til afhentning. 

Nogle gange føler jeg mig 100 år gammel og fuldstændig tyndslidt og synes det er hårdere end hårdt, men det er i virkeligheden ligegyldigt, for Aksel smilede til mig for første gang i går og jeg bliver stadig varm indeni når jeg tænker på det. 

Sovetid

Hver gang jeg putter Aksel forestiller jeg mig, at jeg skal udføre et ældgammelt ritual som ingen har indviet mig i og at hvis jeg bare gør det rigtigt - så sover han!

Alligevel er det næsten altid sådan, at det der virker den ene dag er komplet ligegyldigt den næste. Uanset hvad kan det godt tage en time til halvanden at overbevise en bestemt og (efterhånden) overtræt Aksel om, at det der søvn altså er en ret væsentlig del af det at være baby.

Så jeg lister rundt og siger "shh" om natten og aer Aksel på maven og skaber sovestemning, mens verden åbenbart mener, at samtlige udrykninger skal starte pludseligt foran vores vindue og at folk skal komme højlydte hjem fra byen i det øjeblik Aksel endelig er ved at falde i søvn.

Og når han så endelig sover og jeg kan krybe tilbage i seng, kan jeg næsten ikke tro det og adrenalinen pumper rundt i min krop, fordi jeg lige har klaret den mest intense del af putteritualet (hvor liften forsigtigt løftes fra stuen og ind i tremmesengen). Jeg ved godt at det lyder åndssvagt, men jeg har det som om jeg lige har udført magi.

Velkommen til mit liv.