Topforvirrede forældre

Den første uge - okay de første to uger - efter Aksel var blevet født var vi fuldstændig rundt på gulvet (og det er vi sådan set stadig lidt). Når Aksel sov gik jeg forvirret fra rum til rum og glemte hvad jeg skulle. Både mig og Jakob havde fået akut ammehjerne og virkede nok mest af alt lidt smådemente.

Man kunne gå ud i køkkenet for at sætte noget i opvaskemaskinen og kun lige nå at stoppe sig selv inden tallerkner og glas havnede i skraldespanden. Man kunne stå i flere minutter og vente på at vandet i elkedlen skulle koge før det gik op for én at man var kommet til at tænde for ovnen istedet. Jeg har flere gange stået i badet og været fuldstændig blank omkring om jeg allerede havde vasket mit hår eller lige skulle til det. Alting flød bare sammen.

Så når folk spørger hvorfor vi skriver ned hvornår Aksel har spist, ved hvilket bryst og hvornår han er blevet puttet, så kan jeg bare svare; derfor. Jeg er kun gradvist ved at få min korttidshukommelse tilbage. Aldrig i mit liv er der blevet vendt så meget op og ned på alting som da Aksel kom. 

På weekendtur en uge før termin

Jeg havde faktisk ikke troet at det kunne lade sig gøre, men fra fredag til lørdag nåede vi med til lidt af en familieweekend i Ribe i anledning af Jakobs bedsteforældres 80-års fødselsdag.

Vi havde pakket både vandrejournalen og lidt babytøj for en sikkerheds skyld, men selvfølgelig skete der ingenting. Så i stedet for fødeafdelingen på Esbjerg Sygehus fik vi heldigvis lov til at se lidt af byen (pyh!).

Og nu går vi igen her i Aarhus og håber at det lillebitte menneske i min mave snart beslutter sig for at ville fødes. Der er i hvert fald ikke mere vi partout vil nå inden.

Tak for en skøn weekend! 

Så har vi også prøvet dét

Nå. I mandags var vi så kommet til det famøse tidspunkt, hvor vi skulle til fødselsforberedelse. Og da jeg så at vi skulle sidde 20 voksne mennesker i en halvcirkel omkring et dårligt layoutet powerpointshow, i et bagende hedt lokale og lytte til en overpædagogisk jordemoder, der nikkede manisk og spærrede øjnene op efter hver sætning, tænkte jeg; det er løgn!

Men faktisk var jordemoderforedraget meget informativt - eller det ville det i hvert fald have været, hvis ikke jeg var typen der kan gå helt amok i research og for længst har læst alt hvad der er værd at vide (og mere til) om fødslen og den faser. Og fortalt det videre til stakkels Jakob. For jeg er enormt spændt på at skulle føde og for en "prepper" som mig ligger fødselsforberedelsen altså lige lovlig sent. 

Jeg ved heller ikke om jeg egentlig føler mig bedre forberedt efter i mandags. Der er jo eftersigende ikke to fødsler der er ens og ingen kan sige noget om, hvordan det kommer til at forløbe for mig. Så jeg prøver på ikke at forestille mig et bestemt scenarie, men ønsker mig i al hemmelighed en fuldstændig standard fødsel. 

Bingo!

Ingen af os havde regnet med, at det var igår vi skulle finde den rigtige barnevogn, for det var kun den anden vogn vi skulle kigge på og når man køber brugt, kan der godt være langt mellem snapsene nogle gange. Men barnevognen var akkurat ligeså fin som annoncen på DBA havde lovet og med den pris vi kunne få den for, kunne vi simpelthen ikke lade være med at slå til!

Så vi havde et styks grønblå Emmaljunga Big Star Classic med ude at køre i bus i går aftes. Vi var helt oppe at køre over hvor seje vi er og hvor langt vi er kommet med babyforberedelserne. Vi fejrede det selvfølgelig med en Rittersport på vej hjem, mens vi beundrede barnevognen og skiftedes til at prøve at køre med den.

Nu står den og fylder i vores stue sammen med noget der snart må betegnes som et bjerg af babyudstyr. Nøj, hvor vi glæder os til at få alting samlet og sat på plads.

Styr på det hele?

For tiden prøver jeg at få styr på mit liv, for det har jeg en eller anden idé om at man skal have, når man skal være mor. Det er ikke sikkert det holder og det er en lang proces, men i forgårs var jeg altså nået til den ændrede forskudsopgørelse, som SKAT havde sendt mig, og som jeg havde udskudt at kigge på. Længe.

Da jeg så kiggede på den var jeg mest tilbøjelig til at synes, at det da sikkert var fint nok, det de havde lavet. Men Jakob var ikke lige enig i den konklusion, og den var måske heller ikke for smart, når man tænker på hvor meget min indkomst varierer.

Så mens jeg hørte Pink Floyd og forsøgte at forudsige, hvad jeg kommer til at tjene resten af året, så brugte Jakob hele sin eftermiddag på at regne mine skatteforhold ud i et (i mine øjne) gigantisk regneark. Dét kalder jeg en kærlighedserklæring! - at en mand gider bruge så lang tid på at hjælpe én med at sikre sig, at der er orden i tingene, så man ikke lige pludselig ender i en dum situation med skattevæsenet. Jeg håber, at alle kvinder opdager, når de får en kærlighedserklæring af den kaliber. Selvom den er lidt utraditionel.

Det fortalte jeg Jakob - altså det med at regnearket var en kærlighedserklæring - og igår modtog så en mere traditionel en af slagsen:

Jeg er verdens heldigste.

Den sexhungrende mand?

Jeg tror det er ligeså stort at blive far, som det er at blive mor, men jeg synes ikke altid at det bliver fremstillet sådan, når jeg surfer rundt på forskellige hjemmesider om graviditet og fødsel. Stort set al information er henvendt til moren; ikke kun den om amning, men også den der handler om det nyfødte barn og hvordan man tager sig af det - en opgave som faren (bortset fra amningen) bliver en ligeså stor del af. I hvert fald her.

Hvis man fx går ind på siden "værd at vide efter fødslen" på skejbybaby.dk (som egentlig er ret informativ, det er slet ikke det!), så står der, allernederst, 6 linjer om at blive far - og så følger afsnittet "sex og samliv efter fødslen", der indirekte opfordrer manden til at væbne sig med tålmodighed ("mange kvinder har nedsat lyst til sex i starten. Forståelse for hinanden, kommunikation, omsorg og ømhed er basis for at genoptage samlivet").

Det er fint og det er godt at vide, men vi rystede lidt på hovedet af det herhjemme.

For mænd er ikke bare irriterende vedhæng, der udelukkende tænker på, hvornår det hele er overstået så de kan komme til at have sex med deres kæreste igen. De er kommende fædre, der har ligeså store følelsesmæssige aktier i familieforøgelsen som kvinden har og det fortjener at blive taget seriøst.

Jakob og jeg har hele tiden været enige om, at selvom det er mig der er gravid (og ikke "os der er gravide"), så er vi fælles om at få et barn og blive forældre. Derfor har Jakob været med til alle skanninger og undersøgelser og derfor blev vi også rigtig glade, da jordemoderen inddrog Jakob rigtig meget i samtalen og talte ligeså meget til ham som til mig, da vi var derhenne. Det er nemlig ikke altid en selvfølge, har jeg hørt, og det er synd.

Forskud på sommerferien

Jeg er kommet så langt med min eksamensopgave (faktisk er jeg halvvejs!!), at jeg har tilladt mig at holde lidt fri her i eftermiddag. Jeg har været ude i solen og drikke en kold (alkoholfri) øl (Erdinger) og jeg har været i Netto efter chokolade. Valget faldt på Rittersport - Cocoa Mousse, som jeg ikke havde set før og som derfor måtte smages (jeg har et eller andet med Rittersport). Hold op den er lækker! Hvis du er til chokolademousse, så kan jeg næsten love, at det er din nye favorit.

Nu sidder jeg i stuen mens Giro de Italia kører på fjernsynet og Jakob prøver at finde ud af om Eurosports logo har ændret sig i løbet af de sidste 20 år.

I dag er der nøjagtig 3 måneder til terminsdatoen og jeg kan næsten ikke vente til om 11 dage, hvor jeg får sommerferie og kan gå fuldstændig redebyggeramok. Faktisk tog jeg mig selv i at stå og nærstudere en pakke bleer nede i Netto. Arjmen-altså det er jo en helt ny verden og der er så mange ting jeg ikke ved noget om, så der skal altså researches! Jeg har også googlet om der skal bodystockings under sparkedragter. Ja. Sådan går det, tænker jeg, når kvinder der tænker for meget bliver gravide...

Min med-gravide veninde havde termin igår, men har (så vidt jeg ved) ikke født endnu og jeg er simpelthen så spændt på hendes vegne, at jeg næsten ikke kan koncentrere mig om den lange litteraturanalyse det egentlig er meningen, at jeg skal fordybe mig i! Når hun har født, er jeg den eneste gravide jeg kender - det er underligt. Jeg håber, at jeg kommer i en god mødregruppe til den tid, så jeg kan komme til at kende flere, der er i samme situation som mig...

Nu vil jeg smage årets første nektarin og nyde at sommeren er begyndt!

Ny beboer i lejligheden

Da Jakob satte sin hvide telecaster til salg var der sikkert mange der troede, at nu var det slut med at have så mange guitarer og at pengene i stedet skulle bruges på babyudstyr.

Sådan var det heldigvis ikke. Kort tid efter at telecasteren var solgt flyttede denne smukke guitar ind i vores hjem. Det skal ikke undre mig, hvis den lille baby i min mave kan genkende lyden af den, når den engang kommer ud.

Møbellager i stuen

Torsdag morgen tikkede der en mail ind om, at BabySam havde 20% på alle vugger og senge - til dem der printede mailen og tog den med ned i butikken vel at mærke. Sådan et godt tilbud er svært for to ærkejyder at sidde overhørig. Så efter lidt løs debat om sengepriser og -størrelser over sms endte det med, at jeg daffede ned i BabySam og indkøbte den Troll Sun Mini Cot som vi havde forelsket os i, da vi var ude og kigge babyudstyr i påsken: 

Vi kan både lide den fordi den er pæn at se på og fordi den er så lille, at den rent faktisk kan være i vores soveværelse samtidig med den puslekommode, som vi også har set os lune på. Den har målene 99,2x56,1 (udv.) i modsætning til almindelige tremmesenge der (åbenbart) alle sammen måler 60x120. Vi kan bruge den til baby i max halvandet år og madrasmålene er lidt skæve, men det synes vi er værd at tage med, når den nu har sådan en perfekt størrelse. 

Så nu er vores stue forvandlet til et møbellager de næste par måneder. Det eneste sted, den store papkasse kunne være, viste sig at være lænet op ad bogreolen. Jakob har lovet at hjælpe mig, hvis jeg får brug for en af de bøger, der nu er fanget bag den. 

Kloge og forvirrede

I påsken var vi ude at se på babyudstyr for første gang (nogensinde). Det er en fuldstændig ny verden for os, og vi blev akkurat ligeså forvirrede, som vi blev kloge. Skal man have barnevogn eller kombivogn? Lift eller voksipose? Puslebord eller puslekommode? Bæresele eller slynge? Er det nødvendigt med en skråstol? Og en kravlegård? Hvad er overflødigt og hvad er livsnødvendigt?

Heldigvis havde vi ingen planer om at købe noget der i påsken. Vi ville bare se - og blive klogere på - hvad man egentlig kan få. Vi blev mest kloge på, at kommende forældre åbenbart er den vildeste pengemaskine og at it's a jungle out there. Men vi skal nok finde ud af det så længe vi beholder begge ben på jorden. Priserne er jo også sindssyge - det første jeg gjorde, da vi kom hjem, var at installere Den Blå Avis' app på min mobil.

Foreløbig ser det ud til, at vi er nogenlunde enige om, hvad for noget udstyr vi går efter, men vi lytter selvfølgelig til alle de gode/dårlige erfaringer, vi kan komme i nærheden af, så vi ikke kommer til at købe noget helt ubrugeligt. Når man er gravid behøver man forresten slet ikke at spørge efter folks gode råd - det gør maven åbenbart helt af sig selv. Det er sjovt.

Minispark

Det der startede som små bobler inde i min mave forvandlede sig henover påsken lige pludselig til små, men helt mærkbare, spark. Hvis man er så heldig, at man ligger hånden på min mave på præcis det rigtige tidspunkt, kan man endda få lov at mærke sådan et lille spark. Så heldig har Jakob været hele to gange.

Det føles på én gang utrolig surrealistisk og utrolig naturligt at mærke liv, synes jeg. Men selvom det på mange måder føles naturligt og (enormt) dejligt, så ville jeg nok være mere end foruroliget, hvis ikke jeg vidste at jeg var gravid. Jeg er virkelig imponeret over, at der er nogen der kan gå i op til en hel graviditet uden at opdage det - men det er der!

Heldigvis er jeg ikke i tvivl om, at der er et lillebitte menneske, der møfler rundt i maven på mig - og jeg er ret ligeglad med, at det tit går udover min koncentration - alt andet bliver pludselig mindre vigtigt, når de små spark sætter ind. På et tidspunkt vænner jeg mig nok til det, men lige nu nyder jeg bare hvert eneste livstegn rigtig grundigt.

En blød start

Jeg bliver simpelthen nødt til at vise jer det her smukke babytæppe, som Jakobs forældre har købt til os - eller nok nærmere til den lille - i Belgien. Tæppet er seriøst nok noget af det blødeste jeg nogensinde har rørt ved og jeg glæder mig meget til at svøbe vores lille baby i tæppet og bogstavelig talt give den en blød start på livet.

Udover babytæppet har vi ikke så meget "udstyr" på plads endnu, men det kommer alt sammen, når vi har fået sommerferie - så går vi nemlig redebyggeramok. Babytæppet er fra Zara Home Kids, som har nogle vildt søde ting til babyer - dog langt udenfor vores budget.

To streger!

Der er tit nogen der spørger, hvordan jeg fandt ud af, at jeg var gravid – og sandheden er jo, at jeg er en kæmpe kontrolfreak, så jeg var helt desperat efter at finde ud af, om den var der eller ej. Den første dag der overhovedet var en chance for at teste positiv, der testede jeg selvfølgelig. Vel vidende at resultatet ville være usikkert. Den dag var tilfældigvis 2. juledag, tidligt om morgenen på Jakobs forældres badeværelse – for vi var selvfølgelig hjemme på juleferie. Ja, jeg havde en graviditetstest med i toilettasken og nej, jeg havde ikke regnet med, at der var en ekstra julegave i vente, men så skete det her:

Og mine ben begyndte at ryste så meget, at jeg måtte støtte mig til badeværelsesbordet og hviske ”fuck” selvom jeg var glad og tage adskillelige dybe indåndinger før jeg gik ind og hentede Jakob, der krammede mig hårdt og længe, mens jeg for en sikkerheds skyld spurgte ham om han også kunne se to streger på testen. Bagefter måtte vi mande os op til at holde på hemmeligheden hele resten af julen. Svært!

Jeg tager snart til Herning...

... For jeg har fået verdens bedste 5-årsdagsgave af Jakob. 

John Mayer. Need say more?

Og fredag d. 13. var ingenting i forhold til...

... Torsdag d. 12. hvor jeg startede dagen med at glemme min vasketid og falde ned af bagtrappen på vej op af den, så jeg havde latterligt ondt i lænden resten af dagen. (Og har fået et blåt mærke på størrelse med Bornholm).

En cykeltur i september-koldt regnvejr og nogle brændte muffins blev det også til. 

Ulykkesdagen ramte tidligt i år, kan man sige. 

Heldigvis var den krydret med gode, gode ting, såsom foredrag med David Damrosch, gæster om aftenen og Jakob der samlede mig op, da jeg lå og kvabbede rundt ude på bagtrappen.

Dårlige dage ender ofte godt. 

Kolde bobler

Da jeg vågnede i går morges vidste jeg ikke, at dagen ville ende med chokolade og kold champagne i sofaen...

Men igår viste sig at være sådan en dag, hvor jeg klappede min computer op og opdagede, at min novelle var udkommet* (så må man godt blære sig lidt, ikke?).

Sådan en dag hvor jeg kom hjem om aftenen til en storsmilende kæreste, skattejagt i lejligheden, kold champagne i køleskabet og de fedeste koncertbilletter (en tidlig 5-årsdagsgave). Og sådan en dag hvor jeg løb lykkelig gennem regnen på vej i Netto efter Toffifee, mens jeg følte at alting bare gav mening.

Alle fortjener sådan en dag.

*I antologien "Mestertyvens sidste ønske - Ny Dansk Fantasy 2013".

Skrivebordsbunkens nye hjem

Når bunken ikke vil forsvinde fra mit skrivebord, trods gentagne forsøg på at udrydde den, må jeg i stedet camouflere den. Til det formål har jeg købt en æske...

... Jeg var nemlig overraskende shoppelysten da jeg frekventerede netto med tømmermænd igår eftermiddags for at købe ting som mælk og bacon. Udover æsken købte jeg også to viskestykker fordi de var flotte og en ny håndsæbe fordi der var blomster på (ikke et ord til Jakob).
På den både undgik jeg at købe chips.

Hvornår er man for gammel til at have maddage?

Jeg er i hvert fald ikke. Jakob og jeg har delt ugens dage mellem os, så jeg også kommer til at lave noget mad. Og nu tror du nok, at Jakob var træt af at være den der lavede mad, men det var faktisk mig der var træt af ikke at lave mad. Så det var min idé.

Jeg fik godt nok idéen for over et år siden, mens vi var i USA og vi har først fået det indført nu. Bedre sent end aldrig vil jeg sige, for det fungerer virkelig godt.

Bortset fra en ting: Selv når jeg har hele køkkenet for mig selv, er jeg fuldstændig uinspireret. Jeg kan ikke bare åbne køleskabet og bikse et eller andet sammen af det der er derinde. Det tager laaang tid at surfe efter gode opskrifter, så jeg kan udvide mit ret sparsomme repertoire.

I mellemtiden får I opskriften på min signaturret:
"Frisk pasta med serranoskinke og hjemmelavet pesto"

Rist en håndfuld mandler på panden, hak dem, put dem i en blender. Skyld en (stor) håndfuld frisk basilikum og hak det. Put det i blenderen. Skær et stykke på ca. 2 cm. af din parmasanost, hak det groft, put det i blenderen. Tilsæt olivenolie til du skammer dig. Muligvis lidt vand. Et par dråber hvidvinseddike og et par dråber worcestershire sauce (kan udelades). Blend grundigt. Smag til med salt og peber. Du har pesto.

Kog noget frisk pasta i en gryde og bland pestoen i. Placér pastaen i en dyb tallerken. Riv serranoskinken i mindre stykker og put det på pastaen.

Voila! (og gid jeg havde et billede af det. Det er ikke god madblogger-stil det her) (det er desuden Jakobs opskrift på pesto).

Surdejens 1 års fødselsdag

I disse dage er det et år siden, at Jakob åbnede alletiders klassiker; God mad let at lave og biksede en surdej sammen. Surdejen har siden den dag været en fast del af vores hverdag og har forsynet os med mange lækre hjemmebagte rugbrød. Ugentligt. Aldrig, aldrig går vi tilbage til købe-rugbrød.

Henover sommeren har surdejen været i pleje og den var højt på strå, da den vendte hjem, for den havde nemlig fået at vide, at den var en rigtig god surdej, der ovenikøbet lugtede af øl.

Surdejen kan ellers godt have noget af et temperament:

Faktisk har jeg den mistænkt for slet ikke at kunne lide mig. For det er altid når jeg er alene hjemme, at den begynder at sprutte og sige mærkelige lyde.

Her efter et år er vi dog begyndt at finde hinanden.
Hurra for surdejen!

PS. Fordi jeg snart stopper med at lægge blogindlæg på facebook, har jeg fået lavet mig en bloglovin-profil. Du kan tilgå den på www.bloglovin.com/tilsyvende - på den måde bliver det alligevel nemt at følge bloggen.

Litterær krigskorrespondent

I flere uger har jeg sovet med Lonely Planets guide til Tyrkiet ved siden af mig.

Siden i vinters har jeg drømt om sol, smukke ruiner, eksotisk mad og hvirvlende sufier.

Jeg har sat mig ind i tyrkisk geografi for første gang i mit liv og ved nu, hvor steder som Ephesus, Pamukkale og Amasra befinder sig på landkortet. 

Jeg har udspurgt folk jeg regner for at vide noget om Tyrkiet (hvis du ved noget og jeg ikke har spurgt dig om noget, så bare vent).

I går sad jeg i sofaen og købte en bog med digte af Rumi - en digter og mystiker fra det 13. århundrede, der boede i byen Konya. Som vi naturligvis også skal besøge.

Hvis man læser "On the Road" af Jack Kerouac, mens man rejser USA tynd, så læser man da Rumi i Konya.

Ikke? 

Tyrkiet, tænker du nu, der er jo så meget ballade!! 

Lidt ekstra krydderi til en allerede godt krydret rejse - eller en total katastrofe? 

Jeg bliver jo nødt til at tro det første og lave sjove parodier på Rasmus Tantholdt og Ulla Terkelsen undervejs.  Jakob laver desuden verdens sjoveste parodi på Steffen Jensen. 

PS. Jeg læser nok også noget Orhan Pamuk. 

PPS. Jeg snakker nok også med de unge tyrkere om, hvordan det går med deres stakkels demokrati og prøver at være moralsk støtte.