Første nytår som forældre

Sidste nytår vidste vi godt, at Aksel var på vej - og nu er han her så! Jeg havde været lidt spændt på nytåret i år, for det plejer at være mig og Jakob der holder nytårsfest for venneflokken - ville der blive nogen fest i år hvor vi ikke selv havde mod på at holde det? Heldigvis tog en af mine søde veninder handsken op og arrangerede nytårsfest for samme venneflok. Hurra!

Vi var aldrig i tvivl om, at vi skulle med, for når man er vant til at tilbringe nytårsaften i gode venners selskab, er det altså svært at forestille sig bare at skulle sidde derhjemme.

Jeg var faktisk ret nervøs for hvordan det ville blive at have Aksel med, men heldigvis har vi fået en dreng der er endnu mere A-menneske end vi selv er, så da jeg puttede ham ved syv-tiden sov han fredeligt på min venindes soveværelse gennem nytårsstøj fra feststemt venneflok bevæbnet med bordbomber.

Kl. 22 vågnede han og var sulten som han plejer, men han faldt hurtigt i søvn igen og sov fra bulder, brag og skønsang klokken tolv.

Først kl. 1 da vi var trætte og ville hjemad vågnede han igen. Så fik vi pakket ham i sit overtøj og gjorde klar til den del af aftenen, som vi havde været mest betænkelige ved: En 3 km lang gåtur gennem Aarhus N med Aksel i barnevogn omgivet af bulder og brag (vi har ikke bil).

Aksel blev iført de til lejligheden indkøbte høreværn og sov selvfølgelig gennem hele turen, som iøvrigt slet ikke var så plaget af fyrværkeri, som de krigslignende tilstande jeg havde frygtet.

Vi nåede hjem i god behold og kan tænke tilbage på en herlig nytårsaften. Vi er helt vildt trætte og meget stolte af vores lille dreng idag.

Ærmet fyldt med kælenavne

Akselmus, Akselbasse, bassegøj, bassefyr, snullerbasse, pruttebørge, gylpebørge, larmebørge, lille skat, skattermus, smilebørge, lille fyr, seje fyr, gylpefætter...

Ja. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skrive "kært barn har mange navne" i det her indlæg, men kært barn HAR bare navne og det er jo det indlægget handler om (selvom talemåden er mere end slidt).

Jeg havde seriøst aldrig troet, at jeg havde så mange kælenavne i mig, men efter at vi har fået vores lille Akselmus, så ryster jeg dem ud af ærmet. Hele tiden. Hver dag. Det har jeg gjort siden den dag han blev født - og det er i den grad kommet bag på mig. Man kan slet ikke lade være!

Heldigvis husker jeg mig selv på også bare at kalde ham Aksel, så han ikke lige pludselig tror at han hedder Akselmus - eller Børge for den sags skyld.

Tak

Det ord der har ligget forrest på min tunge siden Aksel blev født for 10 uger siden har helt sikkert været "tak". Jeg ved ikke om jeg har skrevet om det før, men de første par uger efter fødslen væltede det simpelthen ind med kærlighed og gaver i en sådan grad, at når jeg fik mine post-fødsels-tudeture, så var det ofte akkompagnieret af et grådkvalt "alle folk er bare så søde!" 

I søndags blev Aksel døbt og det var en skøn dag i selskab med de sødeste vi kender! Da det hele var slut havde jeg det lidt på samme måde; alt den kærlighed, alle de fine gaver og alt den hjælp vi fik - man kan sige "tak", men er det nok? Det er i hvert fald ikke nok til at beskrive hvor meget det betyder, at Aksel er blevet så godt modtaget her i verden. 

Lidt om Aksel

Mit hoved summer med blogindlæg, men jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte. Skal jeg skrive om, hvordan det er ikke at være gravid mere? Hvordan min krop er efter fødslen? Eller måske hvordan det at blive mor har påvirket mig følelsesmæssigt? Tja. Jeg tror jeg gemmer de lange, filosofiske indlæg til engang hvor jeg føler mig mere veludhvilet og starter med et lille indlæg om ham som min verden handler om i øjeblikket: Aksel.

Aksel elsker mad og spiser ivrigt, meget og længe hver gang han er vågen. Aksel elsker også at kigge og yndlingsudsigten er fars ansigt. Dét kan han betragte længe og indgående når de går rundt i lejligheden og snakker om morgenen. Aksel falder nemmest i søvn hos mig med et diskret skift fra bryst til sut, lidt nus på ryg og kind og et taktfuldt "shh""mens han bæres ind i seng. Jeg er blevet ret ferm til sådan noget med at skubbe en sut tilbage på plads med næsen mens jeg vugger Aksel frem og tilbage. Hvad gør man ikke for at hjælpe sådan en lille fyr med at falde i søvn? Aksel synes nemlig ikke det er spor nemt, men hvis man kan holde far i hånden eller hvis mor nusser én på maven, så går det lige. 

Umiddelbart lyder han måske som enhver anden baby, men det er han ikke. Han er noget helt særligt og i min verden har han allerede masser af personlighed, skøre ansigtsudtryk og sine helt egne lyde. Aksel siger mange lyde og vi er efterhånden eksperter i, hvilke han siger når han sover og hvilke han siger når han er vågen. En ekspertise der er rar at have, hvis man sidder og spiser med babyalarmen ved sin side eller hvis man selv har kastet sig ud i det optimistiske projekt at sove. 

Endelig blev jeg mor!

I har nok gættet det eller set det på facebook, snapchat, twitter eller instagram: Den 2. september 2014 blev vi forældre til den dejligste lille dreng. Han hedder Aksel og han har sat alting i et helt nyt perspektiv. Vi har brugt de sidste otte dage på at lære ham at kende og finde os til rette i vores nye roller som forældre - roller som vi allerede elsker!

Jeg har - sjovt nok - ikke skænket bloggen mange tanker siden jeg fødte Aksel og hvis jeg har, har det kun været for at overveje 1) om jeg overhovedet havde lyst til at blogge nogensinde igen og 2) hvordan andre nybagte mødre mon finder tid til at blogge (helt ærligt: hvordan?).

Men nu sidder jeg her ved spisebordet med Aksel trygt sovende i sin fine seng, et halvt glas øl ved min side og Jakob overfor mig med en god bog. Jeg tænker, at der nok skal være nogle tanker om det at være blevet mor, som jeg har lyst til at dele hen ad vejen. Det bliver nok ikke daglige indlæg, for dagene er begyndt at gå minimum dobbelt så hurtigt siden Aksel kom til verden - er det ikke rigtigt? - og Aksel skal ikke være en "bloggerbaby", så det kommer heller ikke til at flyde over med billeder af det ellers utrolig smukke lille vidunder.

Men måske med tanker.

På weekendtur en uge før termin

Jeg havde faktisk ikke troet at det kunne lade sig gøre, men fra fredag til lørdag nåede vi med til lidt af en familieweekend i Ribe i anledning af Jakobs bedsteforældres 80-års fødselsdag.

Vi havde pakket både vandrejournalen og lidt babytøj for en sikkerheds skyld, men selvfølgelig skete der ingenting. Så i stedet for fødeafdelingen på Esbjerg Sygehus fik vi heldigvis lov til at se lidt af byen (pyh!).

Og nu går vi igen her i Aarhus og håber at det lillebitte menneske i min mave snart beslutter sig for at ville fødes. Der er i hvert fald ikke mere vi partout vil nå inden.

Tak for en skøn weekend! 

Kærlighed, kage og glade mennesker

Er der noget skønnere at foretage sig i den danske sommer end at være til bryllup? Det tror jeg ikke! Der skal meget til at overgå kærlighed, kage og glade mennesker. I lørdags var jeg til bryllup og reception for en folkeskoleveninde - og se lige hvor fint:

Der kastes ris på det smukke brudepar

Glade folkeskoleveninder 

Den smukke brudebuket 

Den lækre bryllupskage 

Nu glæder jeg mig selvfølgelig endnu mere til jeg en dag selv skal giftes, selvom jeg godt ved at der lige går et par år før vi har råd til den slags luksus. Indtil da må jeg bare nyde det begyndende bryllupsboom i omgangskredsen - og babyen som vi snart skal møde!

Fan af sommer

Jeg er blevet kæmpe fan af den danske sommer og selvom vi lige har haft et par (tiltrængte) dage med regn og selvom varmen til tider bliver ulidelig for en gravid dame som mig, så håber jeg, at den her uge bliver ligeså solrig som sidste uge.

Sidste uge var nemlig fyldt med alt muligt godt. Vi tog ud til vandet og spiste gammeldagsisvafler og soppede, vi havde grillaften med vores madklub og vi var til fødselsdag. Lørdag spiste jeg frokost hos min kære farmor og var til bryllup for en folkeskoleveninde og søndag bød på frokost og IKEA med Jakobs forældre, verdens lækreste cheesecake og drenge der så VM-finale i stuen, mens jeg hyggede mig med en god bog i soveværelset.

Med GUF og FLØDEBOLLE

Sommerlagkage til madklubben

Bryllupskage efter samme opskrift som den der blev serveret til kronprinsparrets bryllup

Vi har startet den her uge med at være helt vildt praktiske og rydde ud i bogreolen, men mon ikke den også kommer til at byde på lidt sommermagi? Det er jeg ret sikker på.

Styr på det hele?

For tiden prøver jeg at få styr på mit liv, for det har jeg en eller anden idé om at man skal have, når man skal være mor. Det er ikke sikkert det holder og det er en lang proces, men i forgårs var jeg altså nået til den ændrede forskudsopgørelse, som SKAT havde sendt mig, og som jeg havde udskudt at kigge på. Længe.

Da jeg så kiggede på den var jeg mest tilbøjelig til at synes, at det da sikkert var fint nok, det de havde lavet. Men Jakob var ikke lige enig i den konklusion, og den var måske heller ikke for smart, når man tænker på hvor meget min indkomst varierer.

Så mens jeg hørte Pink Floyd og forsøgte at forudsige, hvad jeg kommer til at tjene resten af året, så brugte Jakob hele sin eftermiddag på at regne mine skatteforhold ud i et (i mine øjne) gigantisk regneark. Dét kalder jeg en kærlighedserklæring! - at en mand gider bruge så lang tid på at hjælpe én med at sikre sig, at der er orden i tingene, så man ikke lige pludselig ender i en dum situation med skattevæsenet. Jeg håber, at alle kvinder opdager, når de får en kærlighedserklæring af den kaliber. Selvom den er lidt utraditionel.

Det fortalte jeg Jakob - altså det med at regnearket var en kærlighedserklæring - og igår modtog så en mere traditionel en af slagsen:

Jeg er verdens heldigste.

Den sexhungrende mand?

Jeg tror det er ligeså stort at blive far, som det er at blive mor, men jeg synes ikke altid at det bliver fremstillet sådan, når jeg surfer rundt på forskellige hjemmesider om graviditet og fødsel. Stort set al information er henvendt til moren; ikke kun den om amning, men også den der handler om det nyfødte barn og hvordan man tager sig af det - en opgave som faren (bortset fra amningen) bliver en ligeså stor del af. I hvert fald her.

Hvis man fx går ind på siden "værd at vide efter fødslen" på skejbybaby.dk (som egentlig er ret informativ, det er slet ikke det!), så står der, allernederst, 6 linjer om at blive far - og så følger afsnittet "sex og samliv efter fødslen", der indirekte opfordrer manden til at væbne sig med tålmodighed ("mange kvinder har nedsat lyst til sex i starten. Forståelse for hinanden, kommunikation, omsorg og ømhed er basis for at genoptage samlivet").

Det er fint og det er godt at vide, men vi rystede lidt på hovedet af det herhjemme.

For mænd er ikke bare irriterende vedhæng, der udelukkende tænker på, hvornår det hele er overstået så de kan komme til at have sex med deres kæreste igen. De er kommende fædre, der har ligeså store følelsesmæssige aktier i familieforøgelsen som kvinden har og det fortjener at blive taget seriøst.

Jakob og jeg har hele tiden været enige om, at selvom det er mig der er gravid (og ikke "os der er gravide"), så er vi fælles om at få et barn og blive forældre. Derfor har Jakob været med til alle skanninger og undersøgelser og derfor blev vi også rigtig glade, da jordemoderen inddrog Jakob rigtig meget i samtalen og talte ligeså meget til ham som til mig, da vi var derhenne. Det er nemlig ikke altid en selvfølge, har jeg hørt, og det er synd.

Minispark

Det der startede som små bobler inde i min mave forvandlede sig henover påsken lige pludselig til små, men helt mærkbare, spark. Hvis man er så heldig, at man ligger hånden på min mave på præcis det rigtige tidspunkt, kan man endda få lov at mærke sådan et lille spark. Så heldig har Jakob været hele to gange.

Det føles på én gang utrolig surrealistisk og utrolig naturligt at mærke liv, synes jeg. Men selvom det på mange måder føles naturligt og (enormt) dejligt, så ville jeg nok være mere end foruroliget, hvis ikke jeg vidste at jeg var gravid. Jeg er virkelig imponeret over, at der er nogen der kan gå i op til en hel graviditet uden at opdage det - men det er der!

Heldigvis er jeg ikke i tvivl om, at der er et lillebitte menneske, der møfler rundt i maven på mig - og jeg er ret ligeglad med, at det tit går udover min koncentration - alt andet bliver pludselig mindre vigtigt, når de små spark sætter ind. På et tidspunkt vænner jeg mig nok til det, men lige nu nyder jeg bare hvert eneste livstegn rigtig grundigt.

Og sådan blev tiden atter moden til en rygsæk

Det er måske ikke noget folk lige går og tænker over til hverdag, men os litteraturhistoriestuderende - vi slæber! Vi slæber bøger. Massevis af bøger. Det kan godt være hårdt for ryggen - især når man slæber dem i verdens smukkeste gamle, slidte skuldertaske af kernelæder. Hvilket jeg gjorde lige indtil igår. For dér kom min nye Fjälräven-rygsæk endelig med posten!

Man skulle ikke fortælle mig ret mange gange, hvor hård en graviditet er for ryggen, før jeg kom frem til, at tiden var moden til en rygsæk. Jeg har nemlig haft problemer med ryggen før, og prøver at gøre hvad jeg kan for at holde den glad og tilfreds.

Men hvilken rygsæk skulle det være? Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om særlig mange rygsække, jeg synes er flottere end Fjälrävens Kånken. Den går direkte i hjertet på den gamle hippie, der bor indeni mig (og her hentyder jeg ikke til babyen, selvom jeg selvfølgelig ikke ved, om den har fået lidt gammel hippie med i købet). Så pyt med at det er samme rygsæk-løsning, som mange af mine medstuderende også har valgt - man er vel humanist. Nu skal jeg bare vænne mig til at gå med den!

En uforudset afhængighed

Der er så mange ting jeg har opdaget efter jeg blev gravid, som jeg aldrig har tænkt på før. Jeg havde fx aldrig forestillet mig, at mit humør skulle komme til at afhænge næsten totalt af bittesmå og stadig utydelige bevægelser i min livmoder. Jeg bliver fuldstændig lykkelig, når jeg kan mærke den lille bevæge sig derinde - og man kan godt regne med, at hvis man ser mig sidde og være fjern i blikket med hånden på maven og et nærmest manisk smil om munden, så er det fordi jeg kan mærke den lille filur røre på sig.

Det er dog hverken ofte eller regelmæssigt, jeg kan mærke den lille endnu og selvom det er helt normalt og forventeligt, så vokser bekymringerne proportionelt med den tid der går imellem de fortryllende bevægelser. Jep, jeg er afhængig!

Jeg er meget spændt på, hvordan det bliver, når det engang udvikler sig til deciderede spark, men lige nu nyder jeg hvert eneste lille livstegn og glæder mig til scanningen i næste uge, så jeg næsten er ved at sprænges.

Forelsket i den lille røde

Med fare for at blive kaldt i samråd for en kommunistjoke (man skulle tro at vi levede i koldkrigstidens USA), vil jeg blot fortælle om en uimodståelig lille rød kalender jeg købte hos Kristian F. Møller i dag.

Bedst som jeg træder ind for at gøre mine julegaveindkøb, slår det mig, at jeg da skal have en ny Moleskine-kalender til det nye år. Wauv. Deres udvalg er så godt, at jeg falder i staver i, ja, over et kvarter, fordi jeg ikke kan bestemme mig for, om jeg skal købe den jeg plejer at bruge eller følge mit hjerte og købe den fine, lille, røde kalender der ligger godt i hånden og som har hardback-cover. Ak. Hvilke firstworldproblems man dog kan have på sådan en juleshoppingtur! Jeg endte med den røde - er den ikke bare lækker?

Jeg tager snart til Herning...

... For jeg har fået verdens bedste 5-årsdagsgave af Jakob. 

John Mayer. Need say more?

It's October 3rd

Et lille gensyn med en klassiker - i dagens anledning ;-)

Brillelykke

I torsdags kunne jeg endelig tage en tur ind til Louis Nielsen og hente mine nye briller. Jeg bruger normalt kontaktlinser, men syntes alligevel at alting lige pludselig stod så utrolig skarpt, da jeg fik brillerne på.

Lige indtil jeg trådte ud i september-regnen og kom i tanke om, hvorfor jeg bedre kan lide kontaktlinser, når det kommer til stykket. Briller er bare rare på weekendmorgner og på hverdagsaftner med søvnige øjne. Og jeg kan altså slet ikke stå for de nye. Hvis jeg selv skal sige det.

Kolde bobler

Da jeg vågnede i går morges vidste jeg ikke, at dagen ville ende med chokolade og kold champagne i sofaen...

Men igår viste sig at være sådan en dag, hvor jeg klappede min computer op og opdagede, at min novelle var udkommet* (så må man godt blære sig lidt, ikke?).

Sådan en dag hvor jeg kom hjem om aftenen til en storsmilende kæreste, skattejagt i lejligheden, kold champagne i køleskabet og de fedeste koncertbilletter (en tidlig 5-årsdagsgave). Og sådan en dag hvor jeg løb lykkelig gennem regnen på vej i Netto efter Toffifee, mens jeg følte at alting bare gav mening.

Alle fortjener sådan en dag.

*I antologien "Mestertyvens sidste ønske - Ny Dansk Fantasy 2013".

Når man har læst en bog og ville ønske, at man stadig havde den til gode

Jeg tør vædde på at mange kender den der sære følelse af tomhed, der nogle gange opstår, efter at man har færdiglæst en bog. Det er ikke altid, at den er der. Jeg må indrømme, at jeg mange gange i løbet af de sidste 4 år (hvor jeg har læst litteraturhistorie på uni i 3 af dem) har lukket en bog med et STORT lettelsens suk. For det er ikke altid nemt, når man ikke selv vælger hvilke romaner man skal pløje - og hvor hurtigt. 

Den sære følelse af tomhed er altså en god følelse, som viser at man virkelig nød at læse bogen og egentlig ikke rigtig ved, hvad man skal stille op, nu hvor den er færdiglæst. 

Det er den følelse jeg sidder med nu, efter at have lukket The Cuckoo's Calling af J.K. Rowling. For er I sindsyge, den kvinde kan strikke et plot, der fanger mig. Der er et eller andet ved hendes måde at skrive på, der virker dybt medrivende på mig. Tydeligvis også på mange andre. 

Nu krydser jeg bare fingre for, at de mange romaner på kommende semesters pensumlister er mere værd rent litterært end de 0.01 pund Amazon skulle have for de fleste af dem. Ellers bliver det et meget langt efterår. 

Jeg bilder mig selv ind at jeg lever nogenlunde sundt i øjeblikket...

... men så ser jeg de billeder jeg har lagt på Instagram de sidste fem dage:

Kan man tale om et mindre selvbedrag?
Hold-nu-op det var noget lækker kage. Og fødselsdagssæsonen er begyndt.

Hvis du også har instagram kan jeg desuden findes under navnet "tilsyvende" og jeg stopper stadig med at lægge indlæg på facebook lige om lidt, sååå... psst... www.bloglovin.com/tilsyvende.