Den sexhungrende mand?

Jeg tror det er ligeså stort at blive far, som det er at blive mor, men jeg synes ikke altid at det bliver fremstillet sådan, når jeg surfer rundt på forskellige hjemmesider om graviditet og fødsel. Stort set al information er henvendt til moren; ikke kun den om amning, men også den der handler om det nyfødte barn og hvordan man tager sig af det - en opgave som faren (bortset fra amningen) bliver en ligeså stor del af. I hvert fald her.

Hvis man fx går ind på siden "værd at vide efter fødslen" på skejbybaby.dk (som egentlig er ret informativ, det er slet ikke det!), så står der, allernederst, 6 linjer om at blive far - og så følger afsnittet "sex og samliv efter fødslen", der indirekte opfordrer manden til at væbne sig med tålmodighed ("mange kvinder har nedsat lyst til sex i starten. Forståelse for hinanden, kommunikation, omsorg og ømhed er basis for at genoptage samlivet").

Det er fint og det er godt at vide, men vi rystede lidt på hovedet af det herhjemme.

For mænd er ikke bare irriterende vedhæng, der udelukkende tænker på, hvornår det hele er overstået så de kan komme til at have sex med deres kæreste igen. De er kommende fædre, der har ligeså store følelsesmæssige aktier i familieforøgelsen som kvinden har og det fortjener at blive taget seriøst.

Jakob og jeg har hele tiden været enige om, at selvom det er mig der er gravid (og ikke "os der er gravide"), så er vi fælles om at få et barn og blive forældre. Derfor har Jakob været med til alle skanninger og undersøgelser og derfor blev vi også rigtig glade, da jordemoderen inddrog Jakob rigtig meget i samtalen og talte ligeså meget til ham som til mig, da vi var derhenne. Det er nemlig ikke altid en selvfølge, har jeg hørt, og det er synd.

Jeg tager snart til Herning...

... For jeg har fået verdens bedste 5-årsdagsgave af Jakob. 

John Mayer. Need say more?

Idioter langs cykelstien

Jeg er her endnu og jeg har en klage.

For noget tid siden havde jeg været til "stram op" henne i fitnesscenteret.
Det havde været rigtig hård træning, og jeg var temmelig træt i kroppen, da jeg cyklede hjem.

Jeg var også stadig fuldstændig KREBS i ansigtet, da jeg skulle op af en mindre bakke. 

Den gigantiske fitnessworld-taske bag på cyklen afholdt dog ikke en kæphøj kondiløber, på vej NED af bakken, fra at sige: 

"Hva så, er det hårdt?" 

Må jeg LIGE bede om kammertonen langs cykelstien? 

Mine ben var praktisk talt blevet til GELÉ og min krop rystede stadig efter en times fitness. Klart at jeg tog bakken i snegletempo. Gider ikke finde mig i den slags kommentarer. 

Nåede kun at se surt på idioten, før han var væk.
Håber det var svar nok. 

En morgensamtale

DR2 Morgen ruller over skærmen.

"Det må være dyrt for Schweiz at holde så mange folkeafstemninger"
konstaterer Jakob,
"De må jo ha' råd til det" sukker jeg og tænker på noget med banker "eller også har de fundet et smartere system?"
"Det har de sikkert" medgiver Jakob,
"Herhjemme kunne vi jo godt bruge Nem-id" foreslår jeg,
"Ja, det kunne vi jo faktisk godt" siger Jakob "hvorfor gør vi ikke bare det?"

"Det er fordi folk vil ned til de gamle damer og have chokolade"
siger jeg snusfornuftigt,

"Chokolade?"

"Ja, der er altid chokolade når man stemmer" forklarer jeg "det har der været alle de steder jeg har stemt! Det er derfor folk kommer"

"Jeg kommer for demokratiets skyld"
"Folk vil bare gerne have chokolade"

Dumt spørgsmål

Nogle gange får man sagt noget eller spurgt om noget, hvor man - med det samme - ved, at det kunne man lige så godt have sparet sig.

For hvis man lige tænker sig lidt bedre om, så kender man jo godt svaret. 

Igår spurgte jeg: 

"Hvad synes du vi skal have til aftensmad?" 

... Dagen efter at Jakob endelig havde fået sig en pizzabagesten. 

Det var måske ikke lige dagens skarpeste øjeblik.

Menuen var naturligvis italiensk (mums!):

Et ord jeg aldrig troede jeg skulle høre

"Jeg har tænkt på noget" sagde Jakob meget alvorligt en aften,

"Hvad er det?" spurgte jeg halv-uroligt,

"Når vi skal ud at rejse..." sagde han "hvad gør vi så med surdejen?"

Vi smider den ud og laver en ny når vi kommer hjem, tænkte jeg, men jeg kunne godt fornemme på situationen, at det ville være taktløst.
Så jeg sagde:

"Måske kan vi finde nogen der vil passe den?"

Og tænkte at det nok ikke bliver ligeså nemt, som at finde en barnepige til orkidéen.

"Ja" svarede Jakob tænksomt "I Sverige har de faktisk et surdejspensionat..."

Samlertyper

Da mig og Jakob gik langs stranden ovre på Fur og lige pludselig havde lommerne fyldt med sten og små konkylier gik det op for os, at vi måske lidt er nogle samlertyper. Vi kunne ikke lade være med lige at finkæmme et større område af stranden for søde små konkylier, vi havde fået øje på.

Nu ligger dét her så i vores entré...

... og vi aner ikke hvad vi skal bruge det til.

Ikke desto mindre var der stor begejstring, da jeg havde været på loppemarked i weekenden og gjort nogle uomtvistelige kup. Bl.a. et skab som vi lige skal blive enige om, hvor vi overhovedet har plads til at hænge op.

Jakob var da også mest begejstret for kaffefilterholderen - for sådan en manglede vi rent faktisk. Indtil videre er den også det eneste af loppefundene, der rent faktisk har fået en plads i lejligheden...

Flot ser det ud!

Jeg føler mig lidt til grin, når...

- Jeg skriver en mail med teksten "Hermed min ansøgning til stillingen som trælastsælger i STARK". Velvidende at jeg spilder både min egen og andres tid.

- Det, tre timer før vi skal holde påskefrokost, går op for os at vi ikke har nogen snapseglas. For andet år i træk. Med to flasker russisk vodka på køl.

- Jeg er så træt om morgenen, at jeg lige løfter hårbørsten for at tænde fjernsynet.

- Jeg, for anden gang, kommer til gå ind i mændenes omklædningsrum i fitnesscenteret. Hvem sagde freudian slip?

- Jeg er den eneste til begynder-yoga der ikke kan holde balancen på ét ben med hænderne samlet ovenover hovedet. På trods af at jeg har en fodstørrelse 41 solidt plantet i yogamåtten. Ville ellers møg-gerne.

En af de dage hvor...

* Det er dagen efter printeren nægtede at printe og strygejernet gik i stykker og jeg vågner ved lyden af Jakob der er i gang med at rense et stoppet afløb kl. halv 7 om morgenen.
"Det må være stoppet til rimelig hurtigt det afløb" siger jeg.
"Nej sådan har det været i over en måned" siger Jakob
"Det har jeg overhovedet ikke lagt mærke til" siger jeg.
"Nej!" sukker Jakob konstaterende.
Hvorefter vi er flade af grin.

* Jeg stolt kommer hjem med nyindkøbt tøj og fremviser en bluse, hvortil Jakob har kommentaren:
"Det ligner DAD's logo" og jeg overvejer om jeg så stadig kan bruge den. Hvornår lærer jeg, at man aldrig skal bede mænd om at have en holdning til ens tøj, hår, vægt, chokolade-indtag, you name it.

* Jeg kommer for sent til yoga og må forstyrre et helt rum fyldt med fokuserede unge damer i lotusstilling. I et ihærdigt forsøg på at gøre mig usynlig sniger jeg mig ned langs væggen, får fat i en forkert/for tyk/for kort yogamåtte og finder en trang plads nede i hjørnet.

Sådan en dag havde jeg i går.
Godt det snart er weekend.

Vigtigheden af billige skraldeposer

"Nu skal du se hvad jeg har købt i Harald Nyborg!"

Sagde Jakob begejstret lørdag eftermiddag, da jeg kom hjem fra arbejde. Han hev en pose frem og gav sig til begejstret at fremvise indholdet en genstand ad gangen. Jeg kunne godt fornemme at det bedste blev gemt til sidst.

Først var der, til min store begejstring, nye cykellygter til mig! Så var der en masse kedelige dimser til Jakobs cykel, efterfulgt af endnu en bonusting, nemlig en hængelås jeg skal bruge, når jeg skal til fitness.

Afsløringen af posens resterende indhold blev naturligvis akkompagneret af et behørigt

"Oooog..."

Inden to ruller skraldeposer blev fremtryllet.

Jeg blev så paf at jeg kom til at spørge: "Hvad er det?"

"Skraldeposer til 5 kr!!" 

"Åh. Jeg troede det ville være noget spændende..."

Kom jeg til at sige.

"Jamen er det ikke bare VILDT billigt?" 

Der er tydeligvis noget her hvis vigtighed jeg overhovedet ikke har forstået omfanget af. Skynd jer i Harald Nyborg.

Invasionen fortsætter

Den larmer, den brummer, den fylder uforskammet meget, set i forhold til moderne elektronik, og så er den ovenikøbet gammel: Jakobs stationære computer. Som jeg nogle gange har drillet ham med og af og til har undret mig over, hvorfor stadig var nødvendig.

Lige indtil den dag hvor han besluttede sig for, at det var den da heller ikke længere. Den skulle kasseres. Pyh, tænkte jeg, det var på tide, at han indså det.

Så jeg har et mindre forklaringsproblem, når jeg fortæller, at det her blogindlæg er skrevet på netop den computer. Udsmidningen af gamle larme-Børge faldt nemlig sammen med, at jeg fandt ud af, at jeg gerne ville nørde lidt med nogle programmer, der ikke kan køre på den lille hvide bærbar.

Så der skulle overraskende lidt overtalelse til fra Jakobs side, før den gamle brummekasse stod og fyldte under mit skrivebord. Det her er det første, jeg laver med den, og jeg er allerede ret begejstret.

Det er i virkeligheden en fin computer - og den giver mit skrivebord et retro look. Jeg overgiver mig.

Lade være med at tænke på noget?

Jeg har døjet lidt med søvnløshed her den sidste uges tid. Måske sidder der nogle småbørnsmødre derude og fnyser lidt halv-hånligt ned i kaffekoppen, men nu tager vi den lige fra mit perspektiv, ikke? Jeg har simpelthen ikke kunne falde i søvn om aftenen, tankerne har myldret rundt i hovedet på mig hele natten og jeg har stået op uden den mindste følelse af, at jeg rent faktisk havde sovet.

Søde Jakob ville naturligvis gerne hjælpe mig ud af den onde søvnløshedscirkel.

"Når jeg ikke kan sove" sagde han "så gør jeg det, at jeg lige lader være med at tænke på noget..."
"Vent!" sagde jeg "lader være med at tænke på noget!? Hvordan?"

Jeg har efterhånden (lomme)empirisk materiale nok til at kunne konkludere, at det rent faktisk ser ud til, at fyre er i stand til at lade være med at tænke. På kommando! Drenge - hvordan gør I? Jeg vil vildt gerne kunne slukke for tankemylderet engang imellem.

I mellemtiden kan jeg afsløre, at en øl inden sengetid lukker ret effektivt for søvnløsheden.