torsdag den 4. december 2014

Orker ikke mere snot

Øv jeg er stadig syg og jeg bliver nødt til lige at brokke lidt. For da jeg gik i seng i går aftes havde jeg en klar idé om, at jeg ville vågne op og være rask i dag. I stedet har jeg det bare endnu værre og samtidig har jeg været vågen en milliard gange i nat. 

Aksel sover meget uroligt for tiden, så vi får kun max to timers sammenhængende søvn ad gangen. Dét er hårdt selv når man ikke er syg. 

Mit største problem er, at jeg ikke har tid til at være syg mere, for Jakob har fødselsdag i weekenden og jeg glæder mig næsten ligeså meget som han selv gør: Til at fejre ham, til at give ham gaver, til at have gæster, til at få kage og til at spise god mad. Det er ingen hemmelighed at jeg elsker fødselsdage og jeg nægter at være syg midt i alt det. 

Men fødselsdagsfejring kræver forberedelse, så jeg får travlt med at rydde op og svinge støvkosten når jeg forhåbentlig lige om lidt er rask igen. 

Der burde være en regel om at mødre ikke kan blive syge. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar