mandag den 14. juli 2014

Rod, take-away og uglet hår?

Nogle siger, at når jeg har født så får jeg ikke længere tid til mig selv, jeg får ikke tid til at komme i bad, rydde op eller lave mad. Jeg får ikke tid til at se mine venner og jeg får i hvert fald aldrig nogensinde mere tid til at læse en bog (hvilket er lidt uheldigt, når jeg nu er litteraturstuderende). Jeg er sikker på, at der kan være en masse rigtigt i de udsagn, men mange af dem kommer fra bloggere med blogs og Instagram-profiler, som de har tid til at passe. 

Jeg er nok alligevel så kedelig, at hvis jeg står i valget mellem enten at tømme opvaskemaskinen eller skrive et blogindlæg, så tømmer jeg opvaskemaskinen. Jeg bryder mig ikke om rod, men jeg forbereder mig på, at folk muligvis kommer til at se vores hjem i en mere rodet udgave, når jeg har født. 

Alligevel er der også dem der siger, at de aldrig har læst så mange bøger, som mens de var på barsel og jeg kan se på Instagram, at der er folk der tager på ferie med nyfødte babyer og iøvrigt har smukke hjem. På billlederne i hvert fald. 

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal tro og jeg har spekuleret meget over det. Skal vi fylde fryseren med mad og forberede os på kun at få et bad en gang om ugen? Vores liv kommer helt sikkert til at ændre sig mere end vi tror og på måder vi ikke har tænkt over, men jeg tror det er forskelligt fra par til par og fra baby til baby, hvordan den første tid opleves. Uanset hvad så tror jeg at det bliver fantastisk, selvom det uden tvivl også bliver hårdt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar