Akselmus, Akselbasse, bassegøj, bassefyr, snullerbasse, pruttebørge, gylpebørge, larmebørge, lille skat, skattermus, smilebørge, lille fyr, seje fyr, gylpefætter...
Ja. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skrive "kært barn har mange navne" i det her indlæg, men kært barn HAR bare navne og det er jo det indlægget handler om (selvom talemåden er mere end slidt).
Jeg havde seriøst aldrig troet, at jeg havde så mange kælenavne i mig, men efter at vi har fået vores lille Akselmus, så ryster jeg dem ud af ærmet. Hele tiden. Hver dag. Det har jeg gjort siden den dag han blev født - og det er i den grad kommet bag på mig. Man kan slet ikke lade være!
Heldigvis husker jeg mig selv på også bare at kalde ham Aksel, så han ikke lige pludselig tror at han hedder Akselmus - eller Børge for den sags skyld.
Viser opslag med etiketten kreativ. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kreativ. Vis alle opslag
lørdag den 29. november 2014
fredag den 11. oktober 2013
Jeg har udnævnt mig selv til ugens mesterbager
Okay. Det er rigtigt at bloggen ligger lidt stille for tiden - og I kan jo nok godt gætte, at det er fordi jeg travlt. Når nye spændende projekter melder sig, så er bloggen den første til at blive nedprioriteret. Det er ærgerligt, men sandt. Men hvad har jeg haft så travlt med? Har jeg mon haft travlt med at passe mit studie? Har jeg haft travlt med at læse de bøger jeg skal anmelde?
Eller har jeg bare haft travlt med at fejre min 25 års fødselsdag af tre omgange? JA! Jeg har faktisk brugt meget af ugen på at øve mig i disciplinen "lagkage":
Det kom så vidt, at jeg kastede mig ud i selv at bage bunde, hvilket egentlig var overraskende nemt. Men allerførst bagte jeg boller og cupcakes til mine veninder.
Jeg havde den dejligste fødselsdag i går med fine gaver, fødselsdagspost, blomster, gæster og lækker mad. Det kunne ikke blive bedre. Jeg er også meget taknemmelig for, at der ikke var nogen der valgte at overdynge mig med kanel. Jeg har verdens bedste venner - og det er ikke kun derfor.
Eller har jeg bare haft travlt med at fejre min 25 års fødselsdag af tre omgange? JA! Jeg har faktisk brugt meget af ugen på at øve mig i disciplinen "lagkage":
 |
| "Gamle Erna" var på overarbejde |
 |
| Lagkage 1 |
 |
| Lagkage 2 (med hindbærmousse og chokolademousse) |
Det kom så vidt, at jeg kastede mig ud i selv at bage bunde, hvilket egentlig var overraskende nemt. Men allerførst bagte jeg boller og cupcakes til mine veninder.
Jeg havde den dejligste fødselsdag i går med fine gaver, fødselsdagspost, blomster, gæster og lækker mad. Det kunne ikke blive bedre. Jeg er også meget taknemmelig for, at der ikke var nogen der valgte at overdynge mig med kanel. Jeg har verdens bedste venner - og det er ikke kun derfor.
mandag den 26. august 2013
Skrivebordsbunkens nye hjem
Når bunken ikke vil forsvinde fra mit skrivebord, trods gentagne forsøg på at udrydde den, må jeg i stedet camouflere den. Til det formål har jeg købt en æske...
... Jeg var nemlig overraskende shoppelysten da jeg frekventerede netto med tømmermænd igår eftermiddags for at købe ting som mælk og bacon. Udover æsken købte jeg også to viskestykker fordi de var flotte og en ny håndsæbe fordi der var blomster på (ikke et ord til Jakob).
På den både undgik jeg at købe chips.
... Jeg var nemlig overraskende shoppelysten da jeg frekventerede netto med tømmermænd igår eftermiddags for at købe ting som mælk og bacon. Udover æsken købte jeg også to viskestykker fordi de var flotte og en ny håndsæbe fordi der var blomster på (ikke et ord til Jakob).
På den både undgik jeg at købe chips.
mandag den 12. august 2013
Surdejens 1 års fødselsdag
I disse dage er det et år siden, at Jakob åbnede alletiders klassiker; God mad let at lave og biksede en surdej sammen. Surdejen har siden den dag været en fast del af vores hverdag og har forsynet os med mange lækre hjemmebagte rugbrød. Ugentligt. Aldrig, aldrig går vi tilbage til købe-rugbrød.
Henover sommeren har surdejen været i pleje og den var højt på strå, da den vendte hjem, for den havde nemlig fået at vide, at den var en rigtig god surdej, der ovenikøbet lugtede af øl.
Surdejen kan ellers godt have noget af et temperament:
Faktisk har jeg den mistænkt for slet ikke at kunne lide mig. For det er altid når jeg er alene hjemme, at den begynder at sprutte og sige mærkelige lyde.
Her efter et år er vi dog begyndt at finde hinanden.
Hurra for surdejen!
PS. Fordi jeg snart stopper med at lægge blogindlæg på facebook, har jeg fået lavet mig en bloglovin-profil. Du kan tilgå den på www.bloglovin.com/tilsyvende - på den måde bliver det alligevel nemt at følge bloggen.
Henover sommeren har surdejen været i pleje og den var højt på strå, da den vendte hjem, for den havde nemlig fået at vide, at den var en rigtig god surdej, der ovenikøbet lugtede af øl.
Surdejen kan ellers godt have noget af et temperament:
Faktisk har jeg den mistænkt for slet ikke at kunne lide mig. For det er altid når jeg er alene hjemme, at den begynder at sprutte og sige mærkelige lyde.
Her efter et år er vi dog begyndt at finde hinanden.
Hurra for surdejen!
PS. Fordi jeg snart stopper med at lægge blogindlæg på facebook, har jeg fået lavet mig en bloglovin-profil. Du kan tilgå den på www.bloglovin.com/tilsyvende - på den måde bliver det alligevel nemt at følge bloggen.
onsdag den 8. maj 2013
Samlertyper
Da mig og Jakob gik langs stranden ovre på Fur og lige pludselig havde lommerne fyldt med sten og små konkylier gik det op for os, at vi måske lidt er nogle samlertyper. Vi kunne ikke lade være med lige at finkæmme et større område af stranden for søde små konkylier, vi havde fået øje på.
Nu ligger dét her så i vores entré...
... og vi aner ikke hvad vi skal bruge det til.
Ikke desto mindre var der stor begejstring, da jeg havde været på loppemarked i weekenden og gjort nogle uomtvistelige kup. Bl.a. et skab som vi lige skal blive enige om, hvor vi overhovedet har plads til at hænge op.
.JPG)
.JPG)
Jakob var da også mest begejstret for kaffefilterholderen - for sådan en manglede vi rent faktisk. Indtil videre er den også det eneste af loppefundene, der rent faktisk har fået en plads i lejligheden...
.JPG)
Flot ser det ud!
Nu ligger dét her så i vores entré...
... og vi aner ikke hvad vi skal bruge det til.
Ikke desto mindre var der stor begejstring, da jeg havde været på loppemarked i weekenden og gjort nogle uomtvistelige kup. Bl.a. et skab som vi lige skal blive enige om, hvor vi overhovedet har plads til at hænge op.
.JPG)
.JPG)
Jakob var da også mest begejstret for kaffefilterholderen - for sådan en manglede vi rent faktisk. Indtil videre er den også det eneste af loppefundene, der rent faktisk har fået en plads i lejligheden...
.JPG)
Flot ser det ud!
mandag den 6. maj 2013
"Man SKAL kunne regne, man SKAL kunne læse"
- sagde formanden for Danske Skoleelever fredag morgen - og det kan hun jo sådan set have ret i. Det er i hvert fald det smarteste. Hun sagde det alt imens at hun erklærede sig enig i forslaget om, at alle skal bestå både dansk og matematik i 9. klasse, for at komme videre på en ungdomsuddannelse. Hvilket jo sådan set også giver god nok mening.
Men alligevel kunne jeg ikke lade være med at føle mig en anelse ramt.
Jeg kan nemlig (stort set) ikke regne.
Jovist, jeg bestod afgangsprøven i matematik i både 9. og 10. klasse - godt reddet af gruppeeksamner og simpelt gætteri (gad vide om man skal gange eller dividere her? Okkergokker...). En rar småkommunistisk matematiklærer lod mig bestå matematik C i gymnasiet af ren medlidenhed.
Til gengæld er det gået forbløffende godt med at læse litteraturhistorie på universitet.
Med andre ord: Det ene udelukker ikke det andet.
Jeg har det sådan lidt stramt med, hvis vi, i det her samfund, bilder vores børn ind, at man overhovedet ikke kan blive til noget, hvis man ikke er særlig bogligt eller matematisk begavet.
Det er et snæversynet og fattigt samfund, der gør sådan noget.
Et samfund hvor der ikke er nok plads til forskelligheder, kreativitet og (læringsmæssigt) late bloomers.
Sådan et samfund gider vi ikke være, vel?
Vi skal da være sådan et samfund, hvor vi godt ved at alle kan noget. Alle har noget de er dygtige til - og selvfølgelig er der intet af det vi kan undvære i det store fællesskab som udgør vores (forhåbentligt favnende og mangfoldige) samfund.
Hippien har talt.
Men alligevel kunne jeg ikke lade være med at føle mig en anelse ramt.
Jeg kan nemlig (stort set) ikke regne.
Jovist, jeg bestod afgangsprøven i matematik i både 9. og 10. klasse - godt reddet af gruppeeksamner og simpelt gætteri (gad vide om man skal gange eller dividere her? Okkergokker...). En rar småkommunistisk matematiklærer lod mig bestå matematik C i gymnasiet af ren medlidenhed.
Til gengæld er det gået forbløffende godt med at læse litteraturhistorie på universitet.
Med andre ord: Det ene udelukker ikke det andet.
Jeg har det sådan lidt stramt med, hvis vi, i det her samfund, bilder vores børn ind, at man overhovedet ikke kan blive til noget, hvis man ikke er særlig bogligt eller matematisk begavet.
Det er et snæversynet og fattigt samfund, der gør sådan noget.
Et samfund hvor der ikke er nok plads til forskelligheder, kreativitet og (læringsmæssigt) late bloomers.
Sådan et samfund gider vi ikke være, vel?
Vi skal da være sådan et samfund, hvor vi godt ved at alle kan noget. Alle har noget de er dygtige til - og selvfølgelig er der intet af det vi kan undvære i det store fællesskab som udgør vores (forhåbentligt favnende og mangfoldige) samfund.
Hippien har talt.
tirsdag den 5. marts 2013
Lækre genbrugsfund
Alligevel er der faktisk utrolig mange genbrugs/loppefund i vores hjem og i weekenden stødte to mere til samlingen. En flot broderet pude og en avisholder. Jeg havde længe ønsket mig en avisholder til blade og bøger der ligger og flyder rundt omkring i stuen. Nu skal de bare fyldes i den.
søndag den 3. februar 2013
Invasionen fortsætter
Den larmer, den brummer, den fylder uforskammet meget, set i forhold til moderne elektronik, og så er den ovenikøbet gammel: Jakobs stationære computer. Som jeg nogle gange har drillet ham med og af og til har undret mig over, hvorfor stadig var nødvendig.
Lige indtil den dag hvor han besluttede sig for, at det var den da heller ikke længere. Den skulle kasseres. Pyh, tænkte jeg, det var på tide, at han indså det.
Så jeg har et mindre forklaringsproblem, når jeg fortæller, at det her blogindlæg er skrevet på netop den computer. Udsmidningen af gamle larme-Børge faldt nemlig sammen med, at jeg fandt ud af, at jeg gerne ville nørde lidt med nogle programmer, der ikke kan køre på den lille hvide bærbar.
Så der skulle overraskende lidt overtalelse til fra Jakobs side, før den gamle brummekasse stod og fyldte under mit skrivebord. Det her er det første, jeg laver med den, og jeg er allerede ret begejstret.
Det er i virkeligheden en fin computer - og den giver mit skrivebord et retro look. Jeg overgiver mig.
Lige indtil den dag hvor han besluttede sig for, at det var den da heller ikke længere. Den skulle kasseres. Pyh, tænkte jeg, det var på tide, at han indså det.
Så jeg har et mindre forklaringsproblem, når jeg fortæller, at det her blogindlæg er skrevet på netop den computer. Udsmidningen af gamle larme-Børge faldt nemlig sammen med, at jeg fandt ud af, at jeg gerne ville nørde lidt med nogle programmer, der ikke kan køre på den lille hvide bærbar.
Så der skulle overraskende lidt overtalelse til fra Jakobs side, før den gamle brummekasse stod og fyldte under mit skrivebord. Det her er det første, jeg laver med den, og jeg er allerede ret begejstret.
Det er i virkeligheden en fin computer - og den giver mit skrivebord et retro look. Jeg overgiver mig.
onsdag den 19. december 2012
Julecool
Hvis du har været i tvivl, så vil jeg lige bruge det her indlæg til at understrege, hvor cool jeg faktisk er. I går aftes brugte jeg nemlig vores sidste gavebånd på at flette en julestjerne. En lillebitte en.
Bliver det sejere?
Nå - det er bare nørdet, siger du? Ja det passer nok også bedre på mig. Sandt nok. Billedet er desuden også taget med Instagram - so last year. Hvad blev der af de der flotte billeder fra spejlreflekskameraet?
De forsvandt i takt med at decembermørket tiltog og mine spejlreflekskamera-skills kom til kort.
Bliver det sejere?
 |
| Ja det er en af de små tændstikæsker |
Nå - det er bare nørdet, siger du? Ja det passer nok også bedre på mig. Sandt nok. Billedet er desuden også taget med Instagram - so last year. Hvad blev der af de der flotte billeder fra spejlreflekskameraet?
De forsvandt i takt med at decembermørket tiltog og mine spejlreflekskamera-skills kom til kort.
lørdag den 8. december 2012
Udgivet på app
I år er der mange bloggere, der har lavet julekalendere og i det hele taget føljetoner på deres blogs her i december. Det synes jeg er virkelig hyggeligt, men jeg har ikke selv gjort det.
Tilgengæld har jeg gjort noget helt andet! Jeg har nemlig forfattet en julehistorie til en julekalender-app (og en idé) som er udviklet af nogle unge iværksætter-kvinder, der kalder sig FamilyKick. Projektet går ud på, at få familier til at røre sig noget mere sammen og derfor indgår der en fysisk aktivitet i hvert afsnit af julekalenderen. Det var enormt sjovt, men også rigtig udfordrende at skrive den.
I dag kan den så endelig downloades til iphone! Og det synes jeg du skal gøre. Den kan også downloades til android, og måske mere ... who knows? Jeg gør i hvert fald ikke, når det handler om teknik. Men du skal søge på "FamilyKick" i AppStore, eller hvad du nu bruger, og så skulle den gerne være der.
Afsnit 1-8 ligger derinde, så I kan indhente historien. Og så skal jeg lige huske at nævne, at app'en altså er en demo, ikke at jeg synes man kan se det, men jeg har lovet at nævne det.
Som mange andre bloggere drømmer jeg om at blive forfatter. Til forfatterforedrag har jeg tit hørt forfattere sige, at for at kunne blive forfatter skal man tænke på sig selv som forfatter, også selvom man ikke har fået udgivet noget. For hvornår er man forfatter? Det er ikke så ligetil at afgøre altid. Men jeg er det i dag - og rigtig glad.
Du kan synes-godt-om FamilyKicks facebookside HER.
Tilgengæld har jeg gjort noget helt andet! Jeg har nemlig forfattet en julehistorie til en julekalender-app (og en idé) som er udviklet af nogle unge iværksætter-kvinder, der kalder sig FamilyKick. Projektet går ud på, at få familier til at røre sig noget mere sammen og derfor indgår der en fysisk aktivitet i hvert afsnit af julekalenderen. Det var enormt sjovt, men også rigtig udfordrende at skrive den.
I dag kan den så endelig downloades til iphone! Og det synes jeg du skal gøre. Den kan også downloades til android, og måske mere ... who knows? Jeg gør i hvert fald ikke, når det handler om teknik. Men du skal søge på "FamilyKick" i AppStore, eller hvad du nu bruger, og så skulle den gerne være der.
Afsnit 1-8 ligger derinde, så I kan indhente historien. Og så skal jeg lige huske at nævne, at app'en altså er en demo, ikke at jeg synes man kan se det, men jeg har lovet at nævne det.
Som mange andre bloggere drømmer jeg om at blive forfatter. Til forfatterforedrag har jeg tit hørt forfattere sige, at for at kunne blive forfatter skal man tænke på sig selv som forfatter, også selvom man ikke har fået udgivet noget. For hvornår er man forfatter? Det er ikke så ligetil at afgøre altid. Men jeg er det i dag - og rigtig glad.
Du kan synes-godt-om FamilyKicks facebookside HER.
tirsdag den 4. december 2012
Jobsøgningskvalme i julekaos
I går morges sad jeg søvndrukken ved mit skrivebord kl. 7 og kunne ikke fatte, at det allerede var mandag igen. På min to-do liste stod der noget med, at jeg skulle lave en prioriteret liste over hvor jeg vil søge praktikplads henne, at jeg skulle til et eller andet netværksmøde og i øvrigt også lave en plan for, hvordan min jobsøgning skulle forløbe i den kommende uge. Nej, jobsøgningskursus er ikke for sjov - og der er mange lektier.
Udenfor mit vindue havde nogen lukket munden på verden med et lag sne. Jeg kunne ikke lade være med at føle, at alting sejler. Det er nemt nok, at få det til at se ud som om, at ens liv er perfekt. Men her trænger virkelig til at blive gjort rent, selv folk med fuldtidsarbejde har pyntet til jul nu, og her, over et år efter mig og Jakob flyttede sammen, består vores sengebord stadig af en avis. Men her kommer det værste:
Mine planer med jobsøgningen for den kommende uge var at undersøge om der er nogle ledige jobs i IKEA (det var der ikke) eller om man kan få fast fuldtidsjob ved et eller andet rengøringsfirma (nej heller ikke). Hele det her jobshow hænger mig bare langt ud af halsen. Det er ikke så meget kurset, for de er egentlig rigtig rare og kompetente derhenne.
Alligevel kom jeg til at krusedulle det her frem, da jeg sad og tog noter.
Det forestiller (fra venstre) konsulentfirmaet, der gerne vil tjene penge, jobcenteret, hvor de ikke rigtig har styr på noget og A-kassen, som er sure. Især i telefonen.
Bare kald mig barnlig. Jeg er ved at brække mig over arbejdsløshedsindustrien. Jeg brækker mig i øvrigt også, hvis jeg hører flere arbejdsløshedsjokes eller hvis der er flere der spørger mig om "det går godt på arbejdet", vel vidende at jeg ikke har noget eller spydigt hinter til, at jeg da har så meget tid. Uanset hvor meget det er ment i sjov og sagt af søde mennesker.
Måske er jeg bare sart. Men nu er det fandme ikke sjovt længere. Glæd jer bare, til I selv engang skal møde monsteret med tre hoveder illustreret ovenfor.
Udenfor mit vindue havde nogen lukket munden på verden med et lag sne. Jeg kunne ikke lade være med at føle, at alting sejler. Det er nemt nok, at få det til at se ud som om, at ens liv er perfekt. Men her trænger virkelig til at blive gjort rent, selv folk med fuldtidsarbejde har pyntet til jul nu, og her, over et år efter mig og Jakob flyttede sammen, består vores sengebord stadig af en avis. Men her kommer det værste:
Mine planer med jobsøgningen for den kommende uge var at undersøge om der er nogle ledige jobs i IKEA (det var der ikke) eller om man kan få fast fuldtidsjob ved et eller andet rengøringsfirma (nej heller ikke). Hele det her jobshow hænger mig bare langt ud af halsen. Det er ikke så meget kurset, for de er egentlig rigtig rare og kompetente derhenne.
Alligevel kom jeg til at krusedulle det her frem, da jeg sad og tog noter.
Det forestiller (fra venstre) konsulentfirmaet, der gerne vil tjene penge, jobcenteret, hvor de ikke rigtig har styr på noget og A-kassen, som er sure. Især i telefonen.
Bare kald mig barnlig. Jeg er ved at brække mig over arbejdsløshedsindustrien. Jeg brækker mig i øvrigt også, hvis jeg hører flere arbejdsløshedsjokes eller hvis der er flere der spørger mig om "det går godt på arbejdet", vel vidende at jeg ikke har noget eller spydigt hinter til, at jeg da har så meget tid. Uanset hvor meget det er ment i sjov og sagt af søde mennesker.
Måske er jeg bare sart. Men nu er det fandme ikke sjovt længere. Glæd jer bare, til I selv engang skal møde monsteret med tre hoveder illustreret ovenfor.
lørdag den 10. november 2012
Who won?
Hvad snakker jeg mon om? Er det mon præsidentvalget? Er det kåringen af Danmarks skønneste hjem? Nej til begge dele. Det er min give-away med Ib Laursen-skåle!
I torsdags udtrak Jakob de to vindere ved hjælp af, jep, en af de fine skåle.
Tilfældighederne havde ikke deres mest kreative dag, så de udtrukne numre ligger ret tæt. De heldige vindere blev...
... Sofie og Heidi!
Stort tillykke til jer!
Jeg synes, at I begge to skal skrive til mig, så aftaler vi overdragelsen af skålene!
I torsdags udtrak Jakob de to vindere ved hjælp af, jep, en af de fine skåle.
Tilfældighederne havde ikke deres mest kreative dag, så de udtrukne numre ligger ret tæt. De heldige vindere blev...
... Sofie og Heidi!
Stort tillykke til jer!
Jeg synes, at I begge to skal skrive til mig, så aftaler vi overdragelsen af skålene!
fredag den 9. november 2012
Chokoladecocktail
Jeg var en meget flittig veninde i går, hvis jeg selv skal sige det.
Jeg brugte det meste af min dag på minutiøst at gennemgå min venindes, i øvrigt fremragende, BA-opgave for alskens små skønhedsfejl.
30 sider inde i opgaven var jeg ved at gå fuldstændig kold.
Jeg fik den tanke, at det var en langt bedre idé, at placere resten af mit Anthon Berg-chokolade i et cocktailglas og lave en lille fotosession.
En rimelig lækker drink, nu du spørger.
PS. Husk at læse med i morgen, hvor jeg afslører vinderne af min Ib Laursen give-away!
Jeg brugte det meste af min dag på minutiøst at gennemgå min venindes, i øvrigt fremragende, BA-opgave for alskens små skønhedsfejl.
30 sider inde i opgaven var jeg ved at gå fuldstændig kold.
Jeg fik den tanke, at det var en langt bedre idé, at placere resten af mit Anthon Berg-chokolade i et cocktailglas og lave en lille fotosession.
PS. Husk at læse med i morgen, hvor jeg afslører vinderne af min Ib Laursen give-away!
mandag den 29. oktober 2012
Mission Margaritas
Det er ikke fordi, jeg ikke interesserer mig for verdenssituationen. Men nogle gange bliver jeg bare temmelig opslugt, af mine egne små projekter - du husker måske da jeg lavede macaroons i lange baner?
I sidste uge havde jeg så fundet på, at der skulle være margaritas som velkomstdrinks til min fødselsdagsfest, fordi noget af det jeg (blandt 1000 andre ting) savner ved USA er stemningen i New Mexico med den sjove mexicanske arkitektur, lækre mexicanske mad og mit første møde med margaritaen.
Så et lille (New) Mexico-tema kunne vi altså ikke komme udenom. Slet ikke når nu festen endda var lagt på sommerens sidste dag (overgangen til vintertid).
Margaritas, tænker du, hvor svært kan det egentlig være? Ikke særlig svært.
Fredag var jeg i Bazar Vest og købe en hel kasse lime til 25 kr. Det var hyggeligt og prisen var lige til at overkomme.
Tidligere på ugen havde jeg været i Fakta efter tequila og i IKEA efter cocktailglas og citruspresser.
Jeg pressede usandsynligt mange limefrugter, indtil det endelig lykkedes mig at fylde en hel kande med den flotteste, lækreste limejuice.
Det viste sig, at vi ikke engang skulle bruge halvdelen af de mængder her, men Jakob bruger det som saftevand nu.
Blande, blande, blande og voila! Så var der drinks til de søde gæster.
(Men bare rolig - det var ikke det eneste jeg brugte mit liv på i sidste uge)
I sidste uge havde jeg så fundet på, at der skulle være margaritas som velkomstdrinks til min fødselsdagsfest, fordi noget af det jeg (blandt 1000 andre ting) savner ved USA er stemningen i New Mexico med den sjove mexicanske arkitektur, lækre mexicanske mad og mit første møde med margaritaen.
Så et lille (New) Mexico-tema kunne vi altså ikke komme udenom. Slet ikke når nu festen endda var lagt på sommerens sidste dag (overgangen til vintertid).
Margaritas, tænker du, hvor svært kan det egentlig være? Ikke særlig svært.
Fredag var jeg i Bazar Vest og købe en hel kasse lime til 25 kr. Det var hyggeligt og prisen var lige til at overkomme.
Tidligere på ugen havde jeg været i Fakta efter tequila og i IKEA efter cocktailglas og citruspresser.
Jeg pressede usandsynligt mange limefrugter, indtil det endelig lykkedes mig at fylde en hel kande med den flotteste, lækreste limejuice.
Det viste sig, at vi ikke engang skulle bruge halvdelen af de mængder her, men Jakob bruger det som saftevand nu.
Blande, blande, blande og voila! Så var der drinks til de søde gæster.
(Men bare rolig - det var ikke det eneste jeg brugte mit liv på i sidste uge)
torsdag den 25. oktober 2012
Bambambam baaaaam
Vi overvejede at være tekniske og finde en smart tingest på nettet der helt sterilt kunne kaste et tilfældigt nummer mellem 1 og 16 efter os.
Alligevel besluttede vi os for, for en gangs skyld, at være lidt analoge (mest fordi vi ikke kunne finde ud af det andet) og trække vinderen af min give-away ved hjælp af (tadaaa) enhat skål og et iturevet stykke papir.
Den metode holder altid.
Og den heldige vinder er... *indsæt trommesolo*
... KatrineB!
Stort tillykke! Smid hurtigst muligt en mail med navn og adresse til tilsyvende@gmail.com, så sørger jeg for, at OhDeer sender de fine øreringe til dig.
Alligevel besluttede vi os for, for en gangs skyld, at være lidt analoge (mest fordi vi ikke kunne finde ud af det andet) og trække vinderen af min give-away ved hjælp af (tadaaa) en
 |
| Jakob gør klar til at trække vinderen |
Den metode holder altid.
Og den heldige vinder er... *indsæt trommesolo*
 |
... KatrineB!
Stort tillykke! Smid hurtigst muligt en mail med navn og adresse til tilsyvende@gmail.com, så sørger jeg for, at OhDeer sender de fine øreringe til dig.
onsdag den 17. oktober 2012
Allerførste give-away!
Vind lækkerier fra Oh Deer!
Sammen med Oh Deer udlodder jeg disse to par flotte stjerneøreringe til en heldig læser:
Jeg faldt for deres lækre håndlavede smykker, da jeg mødte dem til loppemarked i Mølleparken og jeg er ret beæret over, at få mulighed for at forære nogle af deres fine produkter væk til en af mine søde læsere.
Alt du skal gøre er at smide en kommentar til indlægget, så deltager du i lodtrækningen.
Og om en uge udtrækker matematik-kyndige (og uvildige) Jakob den heldige vinder for mig.
Held og lykke til jer alle sammen!
Sammen med Oh Deer udlodder jeg disse to par flotte stjerneøreringe til en heldig læser:
Jeg faldt for deres lækre håndlavede smykker, da jeg mødte dem til loppemarked i Mølleparken og jeg er ret beæret over, at få mulighed for at forære nogle af deres fine produkter væk til en af mine søde læsere.
Alt du skal gøre er at smide en kommentar til indlægget, så deltager du i lodtrækningen.
Og om en uge udtrækker matematik-kyndige (og uvildige) Jakob den heldige vinder for mig.
Held og lykke til jer alle sammen!
tirsdag den 16. oktober 2012
Undskyld, men jeg har det faktisk godt
Det værste ved at være jobsøgende er, at man helt uvilkårligt får dårlig samvittighed, hvis man lige pludselig tillader sig at føle at man har det godt.
"Hvordan har du det?" spørger folk som om de forventer at jeg har det ad helvede til og kigger på mig som om jeg lider af en livstruende sygdom.
Det er som om det forventes at jeg skal gå rundt i en desperat og panisk undtagelsestilstand indtil jeg har fundet et job og igen er blevet ligesom normale mennesker.
Det er der bare ingen der kan holde til.
Så jeg beklager meget, og begynd nu endelig ikke at kalde mig Dovne Robert, men jeg har det faktisk utrolig godt.
Selvfølgelig vil jeg enormt gerne have et job - det første jeg gør om morgenen er at tjekke jobopslag og sende ansøgninger af sted - men jeg gider ikke gå i spåner, fordi jeg ikke har fået noget job endnu.
I stedet vil jeg prøve at bruge min ledighedsperiode på noget fornuftigt - altså noget der giver mening for mig. Jeg får skrevet på nogle projekter jeg aldrig troede jeg skulle komme videre med og der er mange flere spændende projekter på vej det kommende stykke tid.
Jeg keder mig ikke, tværtimod.
Jeg tilhører den fløj der mener, at man ikke skal give de ledige skylden for finanskrisen.
(Der har godt nok været finanskrise lige siden jeg blev student og lige siden mig og Jakob blev kærester, men jeg tvivler på, at det har noget med finanskrisen at gøre, ærlig talt.)
Alligevel forstår jeg godt, hvorfor der er mange jobsøgende der ender med en diagnose på stress eller depression i stedet for et fast arbejde.
Det er et kæmpe pres at være udenfor arbejdsmarkedet og man har uden pis dårlig samvittighed hele tiden. Man bliver flov over sig selv og ja, føler ikke at man kan tillade sig at nyde, at have tid til at gøre det man synes er fedt her i livet - hvilket for mit vedkommende er at skrive.
De fleste mennesker kommer på et tidspunkt i deres liv til at opleve en "ledighedsperiode" og jeg er oprigtigt bange for, at der er mange der kommer til at spilde sådan en periode med bekymringer, stress og dårligt selvværd i stedet for at se det som en chance for at dyrke de ting man er god til og holder af - når det nu alligevel skal være.
Mere optimisme og færre skeptiske blikke, tak.
"Hvordan har du det?" spørger folk som om de forventer at jeg har det ad helvede til og kigger på mig som om jeg lider af en livstruende sygdom.
Det er som om det forventes at jeg skal gå rundt i en desperat og panisk undtagelsestilstand indtil jeg har fundet et job og igen er blevet ligesom normale mennesker.
Det er der bare ingen der kan holde til.
Så jeg beklager meget, og begynd nu endelig ikke at kalde mig Dovne Robert, men jeg har det faktisk utrolig godt.
Selvfølgelig vil jeg enormt gerne have et job - det første jeg gør om morgenen er at tjekke jobopslag og sende ansøgninger af sted - men jeg gider ikke gå i spåner, fordi jeg ikke har fået noget job endnu.
I stedet vil jeg prøve at bruge min ledighedsperiode på noget fornuftigt - altså noget der giver mening for mig. Jeg får skrevet på nogle projekter jeg aldrig troede jeg skulle komme videre med og der er mange flere spændende projekter på vej det kommende stykke tid.
Jeg keder mig ikke, tværtimod.
Jeg tilhører den fløj der mener, at man ikke skal give de ledige skylden for finanskrisen.
(Der har godt nok været finanskrise lige siden jeg blev student og lige siden mig og Jakob blev kærester, men jeg tvivler på, at det har noget med finanskrisen at gøre, ærlig talt.)
Alligevel forstår jeg godt, hvorfor der er mange jobsøgende der ender med en diagnose på stress eller depression i stedet for et fast arbejde.
Det er et kæmpe pres at være udenfor arbejdsmarkedet og man har uden pis dårlig samvittighed hele tiden. Man bliver flov over sig selv og ja, føler ikke at man kan tillade sig at nyde, at have tid til at gøre det man synes er fedt her i livet - hvilket for mit vedkommende er at skrive.
De fleste mennesker kommer på et tidspunkt i deres liv til at opleve en "ledighedsperiode" og jeg er oprigtigt bange for, at der er mange der kommer til at spilde sådan en periode med bekymringer, stress og dårligt selvværd i stedet for at se det som en chance for at dyrke de ting man er god til og holder af - når det nu alligevel skal være.
Mere optimisme og færre skeptiske blikke, tak.
fredag den 12. oktober 2012
Idélageret vokser
Jeg er jo begyndt at skrive opgaveidéer ned - ikke fordi jeg tror at særlig mange af dem nogensinde bliver til noget. Slet ikke. Men fordi jeg vil gerne være bedre til at finde på.
Og jeg tager det altså som et tegn på, at jeg nok alligevel glæder mig en lille smule til kandidaten, når jeg ligger og er ved at falde i søvn, for så at flyve op og notere det her på mobilen:
Eller også er jeg bare allerede skræmt af specialet.
I hvert fald har jeg blogs på hjernen.
Og jeg tager det altså som et tegn på, at jeg nok alligevel glæder mig en lille smule til kandidaten, når jeg ligger og er ved at falde i søvn, for så at flyve op og notere det her på mobilen:
Eller også er jeg bare allerede skræmt af specialet.
I hvert fald har jeg blogs på hjernen.
torsdag den 11. oktober 2012
Jeg føler mig ikke specielt meget som Mette Blomsterberg, når...
- Jeg tager mine strømper af, for at finde ud af om det er dem eller køkkengulvet der klistrer (det var køkkengulvet).
-Jeg lige står og slikker skålen ren efter jeg har lavet chokoladeganache.
- Karamellen er ved at skille og jeg kommer til at skolde min ene finger med den.
Der var flormelis überalles, men jeg endte heldigvis med at være ret godt tilfreds med min amatør-præstation alligevel.
Og jeg er jo, heldigvis havde jeg nær sagt, heller ikke Mette Blomsterberg.
PS. Jeg lover at der ikke kommer flere billeder af macaroons lige foreløbig.
-Jeg lige står og slikker skålen ren efter jeg har lavet chokoladeganache.
- Karamellen er ved at skille og jeg kommer til at skolde min ene finger med den.
Der var flormelis überalles, men jeg endte heldigvis med at være ret godt tilfreds med min amatør-præstation alligevel.
Og jeg er jo, heldigvis havde jeg nær sagt, heller ikke Mette Blomsterberg.
PS. Jeg lover at der ikke kommer flere billeder af macaroons lige foreløbig.
fredag den 5. oktober 2012
En ugle med posten
Eller bare det forsinkede loppefund...
På loppemarked i Mølleparken (se HER), mødte jeg en kreativ dame, som solgte flotte, hjemmesyede mobil-ugler.
Desværre var den ugle, jeg allerbedst kunne lide, alt for lille til min kæmpe-klods af en iphone 3G. Men damen forbarmede sig over mig og tilbød at sy en større ugle magen til og sende den til mig! Om jeg blev glad!
Den anden dag kunne jeg så (i ægte Harry Potter-stil, hæ) modtage en ugle med posten:
På loppemarked i Mølleparken (se HER), mødte jeg en kreativ dame, som solgte flotte, hjemmesyede mobil-ugler.
Desværre var den ugle, jeg allerbedst kunne lide, alt for lille til min kæmpe-klods af en iphone 3G. Men damen forbarmede sig over mig og tilbød at sy en større ugle magen til og sende den til mig! Om jeg blev glad!
Den anden dag kunne jeg så (i ægte Harry Potter-stil, hæ) modtage en ugle med posten:
Billedet er ikke helt tro mod den varme, brune farve som uglen egentlig har, den er endnu flottere i virkeligheden og min mobil er flot klædt på til næste sæson. Selvom man er gammel, kan man jo godt være smart.
Besøg den kreative dames hjemmeside HER, hvis du selv står og mangler en ugle at gå vinteren i møde med.
Abonner på:
Opslag (Atom)