Kolde bobler

Da jeg vågnede i går morges vidste jeg ikke, at dagen ville ende med chokolade og kold champagne i sofaen...

Men igår viste sig at være sådan en dag, hvor jeg klappede min computer op og opdagede, at min novelle var udkommet* (så må man godt blære sig lidt, ikke?).

Sådan en dag hvor jeg kom hjem om aftenen til en storsmilende kæreste, skattejagt i lejligheden, kold champagne i køleskabet og de fedeste koncertbilletter (en tidlig 5-årsdagsgave). Og sådan en dag hvor jeg løb lykkelig gennem regnen på vej i Netto efter Toffifee, mens jeg følte at alting bare gav mening.

Alle fortjener sådan en dag.

*I antologien "Mestertyvens sidste ønske - Ny Dansk Fantasy 2013".

Skrivebordsbunkens nye hjem

Når bunken ikke vil forsvinde fra mit skrivebord, trods gentagne forsøg på at udrydde den, må jeg i stedet camouflere den. Til det formål har jeg købt en æske...

... Jeg var nemlig overraskende shoppelysten da jeg frekventerede netto med tømmermænd igår eftermiddags for at købe ting som mælk og bacon. Udover æsken købte jeg også to viskestykker fordi de var flotte og en ny håndsæbe fordi der var blomster på (ikke et ord til Jakob).
På den både undgik jeg at købe chips.

Ting der overrasker mig hver dag...

- At jeg skal op! Det tager nogle minutter lige at fatte, at det virkelig er hver dag, at der ikke er noget jeg kan gøre for at ændre det og at det er sjovere at være vågen end at sove.

- At jeg skal smøre madpakke! Som I måske kunne fornemme, da jeg beskrev min morgenrutine, så er det virkelig ikke det jeg synes er toppen. Det lider jeg så under hver dag, når jeg skal spise frokost og ikke har gjort en skid ud af det.

- At jeg får fri! Jeg elsker mit arbejde, men hold op hvor kommer det bare bag på mig, dag efter dag, at jeg også får fri. Det er den samme lille lykkefølelse i maven hver gang.

- At jeg ikke har lektier for! Man bliver en lille smule neurotisk af at være studerende: Den konstante dårlige samvittighed, der ofte ikke kan placeres på noget bestemt, men blot bliver en generel følelse af, at der er så meget man burde gøre og at man er bagefter. Den følelse har jeg ikke helt rystet af mig endnu - og mon ikke den vender tilbage for fuld styrke, når jeg starter på kandidaten efter sommerferien?

- At vi skal have aftensmad! Godt jeg bor sammen med en madglad fyr, der ikke helt ligeså glemsom som mig. "Hvad gør vi med aftensmad?" er det tilbagevendende spørgsmål. "Netto", det tilbagevendende svar.

- At det bliver mørkt! Jeg kigger udenfor og får et chok! Der er ikke så meget at forklare. Jeg kan bare bedre lide når det er lyst.

Flaskepost fra Aarhus

"Uden snus i to dage vansmægter vi på denne ø"

Det er ikke helt sandt.

Vi har levet mere end godt i påsken, for vi har været på ferie på landet og spist kage og lækker mad hver dag. Som vi ikke selv havde lavet. Med andre ord har vi levet i total luksus hele påskeferien.

Tilbage i "storbyen" Aarhus er der en anderledes mangel på fødevarer efter 5 dages påskeferie. Man hører nogle gange om, hvordan der er mangel på frisk mælk i verdens store metropoler så kosmopolitterne må drikke deres café latte lavet på langtidsholdbar mælk.

Et enkelt kålhoved var der tilbage i grøntafdelingen her til aften og i mejeriafdelingen kunne man kun få smør. Indtil i morgen må vi altså undvære de to produkter som vi konsumerer mest her i husholdningen: Mælk og agurk.

Desperationen breder sig.

Nettobums

Nu hvor Jakob ikke længere skriver afgangsprojekt er der plads til langt dybere og mere filosofiske samtaler i hverdagen. Her den anden dag havde vi f.eks. en samtale, der startede med, at Jakob havde gået rundt i søndagsbukser hele dagen.

Jakob: "Jeg havde kun almindelige bukser på, da jeg var i Netto"
Mig: "Der er da ellers mange, der går i Netto i søndagsbukser"
Jakob: "Ja, men det gør jeg ikke"
Mig: "Jeg har da flere gange været i Netto i leggings og natbluse - havde bare en frakke uden over, så man ikke kunne se, at jeg kun havde leggings på og ingen BH"
Jakob: "INGEN BH!?"

Mig: "Ja altså, jeg havde jo en frakke og en natbluse uden over."
Jakob: "..."
Mig: "Der er da mange der går rundt uden BH! Bare tænk på gamle 70'er feminister og sårn - engang var det helt almindeligt! En mønt i en sok, du ved."
Jakob: "Tjaa.. bøah..."

Mig: "Jeg var sikkert bare nede og købe chips eller sådan noget"
Jakob: "Hvor bumset!!"
Mig: "Det var før vi flyttede sammen - har du aldrig været i Netto i nattøj?"
Jakob: "Jeg har en gang været dernede i bukser og natbluse"
Mig: "Det er da det samme!"
Jakob: "Nej for du havde leggings på..."
Mig: "Leggings og bukser er det samme - med en frakke uden over..."

Og sådan fortsatte det. Dengang jeg var studerende (*det føles underligt at sige "dengang" - jeg bliver det heldigvis igen*), havde jeg ikke noget problem med at ligne en hængt kat når jeg handlede ind. Det har jeg nu - kunne aldrig drømme om at spadsere i Netto halvvejs i nattøj som jobsøgende. Ja. Det er noget der foregår oppe i mit hoved. Og ja. Jeg glæder mig til at blive studerende igen.

Festkøen i Netto

I fredags havnede jeg, for anden fredag i træk, i festkøen i Netto.

Ugens mest velduftende og højrystede kø, tør jeg nok påstå. Folk rundt omkring mig skulle have øl, chips, frysepizzaer og cola - de sidste to ting var sandsynligvis et forsøg på at undgå tømmermandskøen i Netto den følgende morgen.

Festkøen starter fredag eftermiddag og rykker først over på tanken når Netto lukker.

Nogen var allerede fulde og råbte på hinanden, "Dennis, du skal betale!" og cigaretautomaten var på overarbejde og spyttede Blå Kings ud i en hulens fart.

Den ene fredag så jeg en fyr cykle forbi mig med tonic og en pose peanuts under armen, allerede da jeg kom ud af min hoveddør. Jeg kunne lige se situationen for mig. "Vi har GIN!" har hans venner garanteret skrevet til ham "Ta' tonic og snacks med".

Jeg burde have vidst hvad der ventede mig i Netto.

Alle var på vej til fest, virkede det til, undtagen mig. Selv stod jeg der i mine orange gummistøvler og skulle hverken have Mokai eller billig hvidvin. Jeg skulle have speltkerner og solsikkekerner til rugbrødsdejen derhjemme.

Følte mig rimelig malplaceret. Og temmelig lille mellem alle fyrene og stiletterne.

Trænger virkelig snart til at komme ud og feste igen... Party on, Aarhus.