Fristet kattedame

Jeg er potentiel kattedame. Jeg elsker, elsker, elsker katte - og det gør Jakob heldigvis også! Derfor skal vi selvfølgelig have kat en dag, men det bliver desværre ikke mens vi bor her i rækkehuset, for man må ikke have husdyr her. Argh! Jeg har ellers altid sagt, at jeg kun ville flytte i rækkehus, hvis jeg måtte få en kat, men sådan ændrer tingene sig jo hele tiden (eller i hvert fald når man får en baby, hæ).

Katte har jo ry for at gå deres egne veje og være ret ligeglade med diverse husordner og regler, så halvanden uge efter indflytning, stod der en kæmpe kat på vores terrasse og gav meget bestemt udtryk for, at den altså hører til her. Den ville ind - og det kan jeg egentlig godt forstå, for det regnede. Sådan er katte nogle luksusdyr.

Jeg lukkede den ikke ind. Jeg er alt for autoritetstro.
Og den er desværre ikke min.

Den poetiske kat

Sidste år i USA traf jeg en kat i en boghandel (genial idé med katte i boghandlere iøvrigt), som jeg kaldte for den poetiske kat fordi den nonchalant havde lagt sig oveni en stor bunke poesi og i det hele taget så ud til at holde meget af boghandlerens lyrikafdeling.

Nu er jeg så faldet over en digtsamling, der sandsynligvis er skrevet af netop den poetiske kat eller en anden ligeså poetisk kat (tak for tippet Merle), du kan læse uddrag via dette link.

Det var bare lige det jeg ville sige.
Ja. Jeg er mega katte-skruk.