Ny beboer i lejligheden

Da Jakob satte sin hvide telecaster til salg var der sikkert mange der troede, at nu var det slut med at have så mange guitarer og at pengene i stedet skulle bruges på babyudstyr.

Sådan var det heldigvis ikke. Kort tid efter at telecasteren var solgt flyttede denne smukke guitar ind i vores hjem. Det skal ikke undre mig, hvis den lille baby i min mave kan genkende lyden af den, når den engang kommer ud.

Koncertbaby

For nylig var jeg i Musikhuset sammen med min veninde og høre litteratur og musik i skøn forening. På det tidspunkt vidste jeg ikke, om den lille spilopmager i min mave kunne høre noget endnu og jeg havde heller ikke mærket specielt meget til den. Kun nogle ganske lette bevægelser, der nærmest føltes som om noget strøg henover indersiden af min mave og bittesmå bobler, som var svære at skelne fra alle de andre bobler, sådan en mave kan frembringe.

Lige indtil violin, bratsch, cello, kontrabas, elguitar og saxofon fik fyret op under festen derinde. Hold op hvor var det syret at mærke, hvordan den lille reagerede på musikken og var mega aktiv så længe det stod på. Jeg tror, at det er en lille musikelsker, der er ved at blive skabt.

Jeg tager snart til Herning...

... For jeg har fået verdens bedste 5-årsdagsgave af Jakob. 

John Mayer. Need say more?

Festuge-flashbacks

Hver gang jeg har været inde til Aarhus Festuge, efter jeg er flyttet til Aarhus, er jeg blevet ramt af insisterende flashbacks. Jeg ser mig selv sidde på Clemens Bro i hullede bukser og sort sweatshirt. En spinkel teenagekrop med dåseøl fra 7eleven og en masse spraglede efterskolevenner omkring sig.

Fjollet dans til festuge-indianernes playbacktoner.

Pludselig husker jeg den bagstive morgen hvor jeg spontant fik lavet det tredje hul i mit højre øre og jeg husker en sen natbus til Silkeborg. Alle de gange jeg frekventerede festugen som teenager filtrer sig sammen til ét stort minde fyldt med gensyn, forvirring og fest. Nu virker det som så længe siden, at jeg aldrig kan lade være med at blive overrasket over, at festugen, som den var dengang, stadig findes. Når nu mit spinkle teenage-jeg for længst er historie.

Det hyggeligste indspark til konflikten

... Må helt sikkert være den her lille protestsang, som Son of Ceasar sang i DR2 Morgen fredag morgen.

PS. Ja jeg ser DR2 Morgen. 

PPS. Mere Bob Dylan på skoleskemaet!