Minispark

Det der startede som små bobler inde i min mave forvandlede sig henover påsken lige pludselig til små, men helt mærkbare, spark. Hvis man er så heldig, at man ligger hånden på min mave på præcis det rigtige tidspunkt, kan man endda få lov at mærke sådan et lille spark. Så heldig har Jakob været hele to gange.

Det føles på én gang utrolig surrealistisk og utrolig naturligt at mærke liv, synes jeg. Men selvom det på mange måder føles naturligt og (enormt) dejligt, så ville jeg nok være mere end foruroliget, hvis ikke jeg vidste at jeg var gravid. Jeg er virkelig imponeret over, at der er nogen der kan gå i op til en hel graviditet uden at opdage det - men det er der!

Heldigvis er jeg ikke i tvivl om, at der er et lillebitte menneske, der møfler rundt i maven på mig - og jeg er ret ligeglad med, at det tit går udover min koncentration - alt andet bliver pludselig mindre vigtigt, når de små spark sætter ind. På et tidspunkt vænner jeg mig nok til det, men lige nu nyder jeg bare hvert eneste livstegn rigtig grundigt.