onsdag den 12. juni 2013

Litterær krigskorrespondent

I flere uger har jeg sovet med Lonely Planets guide til Tyrkiet ved siden af mig.
Siden i vinters har jeg drømt om sol, smukke ruiner, eksotisk mad og hvirvlende sufier.

Jeg har sat mig ind i tyrkisk geografi for første gang i mit liv og ved nu, hvor steder som Ephesus, Pamukkale og Amasra befinder sig på landkortet. 

Jeg har udspurgt folk jeg regner for at vide noget om Tyrkiet (hvis du ved noget og jeg ikke har spurgt dig om noget, så bare vent).

I går sad jeg i sofaen og købte en bog med digte af Rumi - en digter og mystiker fra det 13. århundrede, der boede i byen Konya. Som vi naturligvis også skal besøge.

Hvis man læser "On the Road" af Jack Kerouac, mens man rejser USA tynd, så læser man da Rumi i Konya.
Ikke? 

Tyrkiet, tænker du nu, der er jo så meget ballade!! 
Lidt ekstra krydderi til en allerede godt krydret rejse - eller en total katastrofe? 
Jeg bliver jo nødt til at tro det første og lave sjove parodier på Rasmus Tantholdt og Ulla Terkelsen undervejs.  Jakob laver desuden verdens sjoveste parodi på Steffen Jensen. 


PS. Jeg læser nok også noget Orhan Pamuk. 
PPS. Jeg snakker nok også med de unge tyrkere om, hvordan det går med deres stakkels demokrati og prøver at være moralsk støtte. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar