lørdag den 29. november 2014

Ærmet fyldt med kælenavne

Akselmus, Akselbasse, bassegøj, bassefyr, snullerbasse, pruttebørge, gylpebørge, larmebørge, lille skat, skattermus, smilebørge, lille fyr, seje fyr, gylpefætter...

Ja. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skrive "kært barn har mange navne" i det her indlæg, men kært barn HAR bare navne og det er jo det indlægget handler om (selvom talemåden er mere end slidt).

Jeg havde seriøst aldrig troet, at jeg havde så mange kælenavne i mig, men efter at vi har fået vores lille Akselmus, så ryster jeg dem ud af ærmet. Hele tiden. Hver dag. Det har jeg gjort siden den dag han blev født - og det er i den grad kommet bag på mig. Man kan slet ikke lade være!

Heldigvis husker jeg mig selv på også bare at kalde ham Aksel, så han ikke lige pludselig tror at han hedder Akselmus - eller Børge for den sags skyld.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar