- sagde formanden for Danske Skoleelever fredag morgen - og det kan hun jo sådan set have ret i. Det er i hvert fald det smarteste. Hun sagde det alt imens at hun erklærede sig enig i forslaget om, at alle skal bestå både dansk og matematik i 9. klasse, for at komme videre på en ungdomsuddannelse. Hvilket jo sådan set også giver god nok mening.
Men alligevel kunne jeg ikke lade være med at føle mig en anelse ramt.
Jeg kan nemlig (stort set) ikke regne.
Jovist, jeg bestod afgangsprøven i matematik i både 9. og 10. klasse - godt reddet af gruppeeksamner og simpelt gætteri (gad vide om man skal gange eller dividere her? Okkergokker...). En rar småkommunistisk matematiklærer lod mig bestå matematik C i gymnasiet af ren medlidenhed.
Til gengæld er det gået forbløffende godt med at læse litteraturhistorie på universitet.
Med andre ord: Det ene udelukker ikke det andet.
Jeg har det sådan lidt stramt med, hvis vi, i det her samfund, bilder vores børn ind, at man overhovedet ikke kan blive til noget, hvis man ikke er særlig bogligt eller matematisk begavet.
Det er et snæversynet og fattigt samfund, der gør sådan noget.
Et samfund hvor der ikke er nok plads til forskelligheder, kreativitet og (læringsmæssigt) late bloomers.
Sådan et samfund gider vi ikke være, vel?
Vi skal da være sådan et samfund, hvor vi godt ved at alle kan noget. Alle har noget de er dygtige til - og selvfølgelig er der intet af det vi kan undvære i det store fællesskab som udgør vores (forhåbentligt favnende og mangfoldige) samfund.
Hippien har talt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar