lørdag den 22. december 2012

Nettobums

Nu hvor Jakob ikke længere skriver afgangsprojekt er der plads til langt dybere og mere filosofiske samtaler i hverdagen. Her den anden dag havde vi f.eks. en samtale, der startede med, at Jakob havde gået rundt i søndagsbukser hele dagen.

Jakob: "Jeg havde kun almindelige bukser på, da jeg var i Netto"
Mig: "Der er da ellers mange, der går i Netto i søndagsbukser"
Jakob: "Ja, men det gør jeg ikke"
Mig: "Jeg har da flere gange været i Netto i leggings og natbluse - havde bare en frakke uden over, så man ikke kunne se, at jeg kun havde leggings på og ingen BH"
Jakob: "INGEN BH!?"

Mig: "Ja altså, jeg havde jo en frakke og en natbluse uden over."
Jakob: "..."
Mig: "Der er da mange der går rundt uden BH! Bare tænk på gamle 70'er feminister og sårn - engang var det helt almindeligt! En mønt i en sok, du ved."
Jakob: "Tjaa.. bøah..."

Mig: "Jeg var sikkert bare nede og købe chips eller sådan noget"
Jakob: "Hvor bumset!!"
Mig: "Det var før vi flyttede sammen - har du aldrig været i Netto i nattøj?"
Jakob: "Jeg har en gang været dernede i bukser og natbluse"
Mig: "Det er da det samme!"
Jakob: "Nej for du havde leggings på..."
Mig: "Leggings og bukser er det samme - med en frakke uden over..."

Og sådan fortsatte det. Dengang jeg var studerende (*det føles underligt at sige "dengang" - jeg bliver det heldigvis igen*), havde jeg ikke noget problem med at ligne en hængt kat når jeg handlede ind. Det har jeg nu - kunne aldrig drømme om at spadsere i Netto halvvejs i nattøj som jobsøgende. Ja. Det er noget der foregår oppe i mit hoved. Og ja. Jeg glæder mig til at blive studerende igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar