tirsdag den 18. marts 2014

Nye tider på bloggen

Siden december har jeg været en ret lousy blogger med to indlæg på fire måneder. Jeg har flere gange seriøst overvejet rent faktisk at slette bloggen og været sikker på, at jeg ikke havde hverken lyst eller tid til at blogge mere. Men sagen er bare den, at der er to ting der bliver ved med at afholde mig fra at trykke definitivt på blog-stop-knappen.

Den ene er, at jeg ganske enkelt elsker at skrive, og at jeg har godt af at gøre det dagligt, så mit sprog ikke bliver ædt op af et stort, sløvt akademia-monster, så jeg lige pludselig begynder at bruge ord som "arbitrær" og "essentielt", når jeg prøver at skrive noget, som det rent faktisk er meningen, at nogen skal læse. Jeg har simpelthen godt af at blogge.

Den anden ting er, at jeg får enormt meget ud af at læse andres blogs. Jeg knuselsker dem simpelthen og har en lille udvalgt samling yndlingsblogs, som jeg følger på bloglovin. Hvis jeg overhovedet kan, vil jeg gerne give lidt af dét tilbage til mine egne 17 følgere - hænger I på derude?

Nu har jeg så bestemt mig for at blogge regelmæssigt igen, men der er dømt nye tider i mit liv siden "sidst" - og derfor er der også dømt nye tider på bloggen!

Kald det bare en "mommy-blog" fremover, for det kommer til at handle en del om at være gravid (!). Det er jeg nemlig blevet og jeg er overlykkelig over at være det! Jeg kommer næppe til at få tilsendt et års forbrug af babymos eller blive sponsoreret af Stokke - det bliver 100% min egen vinkel på situationen og alt det sjove, skøre, pudsige, dejlige og mærkelige der følger med.

Dog uden at jeg har tænkt mig at gå i alt for intime detaljer, so don't worry!

6 kommentarer:

  1. Jeg hænger på!
    Dejligt at du er tilbage og stort stort tillykke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jubii! Tusind tak og tusind tak! :-)

      Slet
  2. Jaaa, godt du er tilbage - glæder mig sådan til at følge det hele herinde (også) :)

    SvarSlet