At få det sagt

”Hvordan har du det?”
”Jeg er gravid!”

Lige siden jeg blev gravid, har jeg syntes, at det var lidt akavet at skulle fortælle folk, at jeg var gravid. Det er røget ud af mig på de underligste tidspunkter og måder. Det var ikke fordi, jeg ikke havde lyst til at bræge det ud til hele verden, at jeg var gravid – for det havde jeg virkelig! Jeg vidste bare ikke rigtig, hvordan jeg havde lyst til at få det sagt.

Det blev hurtigt for højtideligt at stirre folk ind i øjnene én for én og sige ”der er noget jeg skal fortælle dig”, men jeg er heller ikke typen, der lige poster billedet fra nakkefoldsscanningen på facebook.

Jeg fik sagt ”jeg er gravid” til en af mine veninder, mens jeg var ved at tage mine støvler af i entréen. Egentlig kunne jeg bedst lide, når folk tog sig sammen og gættede, hvad mit pludselige og uventede ”nej tak” til rødvin betød. Det løftede ligesom stemningen.

Og nu ved ”alle” det! Jeg har I hvert fald gået kontakterne på min mobil igennem flere gange for at prøve at være sikker på, at ingen, der forventer at få nyheden overbragt personligt, bliver vildt skuffede, når de ser min mave om en måned.

Mission accomplished.