Modespasser

I weekenden dristede jeg mig til at læse et modemagasin.
Eller bladre et igennem i hvert fald. For teksten var ikke til at læse, når man normalt beskæftiger sig med at skrive. Tydeligt at den, der havde skrevet det, godt ved, at folk mest bare kigger billeder, når de sidder med et blad.

Det sker ret sjældent, at jeg kigger et modemagasin igennem, men når jeg gør det! (oh the drama), så bliver jeg overvældet af idéen om, at jeg skal være rigtig fashionista og tage til modeshows og outlets, altid købe designertøj og hellere købe ét fedt item end noget jeg rent faktisk har brug for.

I flere minutter, som jeg sad der i sommerhuset med mit blad, var jeg faktisk helt overbevist om, at det var det jeg skulle være. Hvis bare jeg tager mig sammen, tænkte jeg, så kan min stil sagtens blive mere cool.

Men sandheden er jo, at det ikke kommer til at ske.

Jeg ved jo egentlig godt, at når jeg endelig kommer ud at shoppe, så render jeg storsvedende og forvirret rundt med alt for kort tid, alt for få penge på kontoen og ender med at købe sorte basics og tøj på tilbud.

Stilmæssigt er jeg virkelig en lastmover. Har jeg indset.
Og en nærigrøv, der hele tiden kommer til at tænke på rejser, koncerter og bøger.