På udebane

Okay. Så jeg tog i fitnesscenter først på ugen. Det lyder måske meget normalt, men det var første gang jeg nogensinde var i et fitnesscenter. Da det først var lykkedes mig at vende mit kort rigtigt og komme ind i centeret, var det første der mødte mig den der indelukkede svedlugt vi alle sammen kender fra de måtter vi slog kolbøtter på i folkeskolen.

En lugt der instantly mindede mig om hvorfor og hvor meget jeg altid har hadet sport og motion. Ikke fordi jeg ikke gerne vil være sund, men fordi jeg ikke forstår hvorfor det skal være forbundet med så mange ydmygelser. Som f.eks. at klæde om i lidt for tæt nærkontakt med slanke, solbrune, veltrænede blondiner i et overfyldt omklædningsrum.

Jeg ved ikke hvad jeg tænkte på, da jeg besluttede mig for at tage derhen. Indtil jeg stod i omklædningsrummet havde jeg i hvert fald fuldstændig glemt at der fandtes sådan noget som indendørsko og sports-BH'er. Jeg havde ikke engang taget et par ekstra sokker med.

Således kun halvt udstyret til fitness listede jeg ud af omklædningsrummet på jagt efter en tyk pige jeg kunne spørge om vej til det rum hvor træningen skulle foregå. Heldigvis dukkede den sødeste tykke pige op. Når jeg i forvejen er så meget på udebane, i udendørs sko, alene, totalt desorienteret og lettere intimideret er der ingen der får mig til at spørge en solbrun fitnessdulle om vej. No way. Jeg holder mig til folk på mit eget niveau. Tyndfed as I am.

Jeg ankom til lokalet 20 minutter for tidligt og måtte stå og vente udenfor, mens folk løftede vægte rundt omkring mig. Her gik det op for mig, at man åbenbart har en vandflaske med når man er til fitness. Alle de andre havde vandflasker. Jeg følte mig virkelig som en taber. Køen voksede foran døren og jeg besluttede at holde mig til en gruppe piger der heller ikke virkede helt trygge ved situationen.

Selve træningen var faktisk super god. Selvom jeg obviuosly ikke ved noget om fitness har jeg sådan en teori om, at der altid er én på et fitnesshold der ikke rigtig kan følge med. Den eftermiddag var jeg den person. Men det gjorde mig godt, at få trænet. Jeg havde ondt i mavemusklerne i tre dage bagefter, hvilket har betydet at det har været meget smertefuldt (bogstavelig talt) at grine af den her historie før nu.

Jeg glæder mig til at komme af sted igen, mest pga. den rare følelse man har i kroppen (og samvittigheden) bagefter.