torsdag den 7. marts 2013

Nogle gange tager jeg en pause fra verden

... og forsvinder ind i fiktionen.

Derfor ville jeg være en uforskammet ringe nyhedsjournalist. Jeg er ikke en utrættelig, umættelig person i evig jagt på næste store scoop, næste vigtige afsløring, næste historiske begivenhed.

I perioder følger jeg grundigt og minutiøst med i alt hvad der foregår og svælger I diskussioner om international politik, SU-reform, overenskomstkonflikter, hestekød og andre temaer med mere eller mindre nyhedsværdi.

Men pludselig - og der er sikkert mange der kender det - bliver det for meget. Verden hænger én langt ud af halsen, uanset hvor virkelig eller uvirkelig den er.

Det er når den hænger der, at jeg ved, at jeg ikke er Katrine Fønsmark fra Borgen, at jeg ikke ubetinget kan blive ved med at interessere mig for det politiske liv alle årets 365 dage.

Det er forkert at lukke øjnene for verden, ja, men jeg er forhåbentlig ikke den eneste der synes, at den kan virke lidt overvældende nogle gange, når vi zapper igennem folkekongres i Kina, Hugo Chavez' død og hjemlige bandekonflikter på få minutter.

Nogle gange får den min fulde opmærksomhed. Andre gange får den kun et halvt øre.

3 kommentarer:

  1. Sådan har jeg det også! Nogle gang følger jeg rigtig meget med, andre gange hiver jeg stikket ud.

    SvarSlet
  2. Og mig! Jeg vil så gerne vide alt/kunne snakke med om alt, men nogle gange kan jeg simpelthen ikke overskue at følge med og svælger hen i: "Arj, men jeg er også bare på barsel, så jeg er undskyldt". Lidt pinligt var det dog forleden, da en bekendt ville diskutere overenskomstforhandlingerne mellem KL og lærerne, og jeg måtte melde pas...Jeg er nemlig lærer. Men altså, jeg er jo på barsel... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha! Hvor godt! Men ja, det er rigtigt! Nogle gange har man simpelthen bare brug for at tilbringe lidt tid inde i en boble. Rigtig god barsel!

      Slet