fredag den 11. januar 2013

Udsalgsfælden klappede

I juleferien spurgte min mor mig, om jeg ikke skulle ud og købe noget lækkert på januar-udsalg. Hmf. Det skulle jeg i hvert fald ikke. Jeg skulle lave opsparing og alt andet ville være dumt osv.

Om jeg selv troede på det? Ja det gjorde jeg faktisk. Lige indtil jeg var dum nok til at vove mig ind til byen. I går. Med en lille shoppe-trang i maven.

Jeg shopper meget sjældent og når det sker, er det efterhånden altid noget der foregår alene. Jeg bliver distraheret, hvis der er andre end mig der har en mening om det tøj, jeg prøver. Jeg fik kun købt tøj i New York, fordi de fleste forretninger havde en herreafdeling, hvor jeg kunne parkere Jakob, mens jeg kiggede.

Men i går. Ih. Det gik godt med at shoppe. Helt alene i alle mine yndlingsbutikker - det var dømt til at gå galt. Jeg vil ikke sige at min garderobe på nogen måde har modeblog-potentiale nu, men hvis jeg ville, kunne jeg godt vise jer et enkelt outfit eller to, der sad lige i skabet (høhø).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar