søndag den 6. januar 2013

Mavepine og martyrmentalitet

Jeg havde ikke interesseret mig for politik i særlig mange år, før det gik op for mig, at jeg ikke skal være politiker. Jeg ved godt det lyder lidt skørt, men jeg kommer simpelthen til at tude for meget af det. Jeg er vildt følelsesladet omkring politik og så hader jeg bare at være uenig med folk. Hvis jeg nogensinde bliver politiker, så mind mig lige om det, ikke? Og ja, bare kald mig konfliktsky. Det er spot on.

Jeg sad og havde lidt mavepine i går, mens jeg læste om alle de diskussioner og forslag der er omkring SU-reformen. Ikke fordi jeg er bange for ikke at få noget SU, når jeg starter på kandidaten, men fordi forslaget om at differentiere SU'en bare var under bæltestedet. Jeg blev så vred at jeg fik helt ondt i kæberne.Hvordan bedømmer man om en uddannelse har samfundsværdi?

Jeg fik også ondt i maven over det der med det sjette SU-klip, som de snakker om at fjerne. Det eneste det ville gøre var, at de mange mennesker der kommer til at vælge den forkerte uddannelse, fordi ingen giver dem tid til at tænke sig om, ikke har mulighed for at droppe ud og vælge rigtigt, uden at stå uden SU de sidste par semestre.

Jeg synes SU er en rigtig fin ordning. Jeg er ikke en af dem der mener, at SU'en skal hæves helt vildt og jeg synes ikke vi lever i fattigdom.

Men min uddannelse har altså samfundsværdi. Alle uddannelser har samfundsværdi! De kan tage hele min SU, de kan brænde lokalerne ned, fyre underviserne, lukke hele lortet og det vil stadig være den uddannelse jeg vil tage og det vil stadig være litteratur, jeg vil synes er det mest spændende at beskæftige sig med. Jeg forfølger en drøm. De kan bare lige prøve på at standse mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar