Så mødes vi igen, Rowling!

Det er ikke altid velset at være inkarneret Harry Potter-fan, når man bevæger sig mellem litteraturstuderende og andre der, ligesom mig, forestiller sig, at de har noget at skulle have sagt om litteratur. Det er faktisk sådan lidt tys-tys. Man lader lidt som om, at det bare var en fase. Men det var det ikke.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så skylder jeg Harry Potter hele min karriere (ikke at den er særlig vild, men alligevel). Jeg var ALDRIG (og det mener jeg) kommet i gang med at læse bøger, hvis ikke det havde været for de bøger. Læsning gik fra at være kedeligt til at være det fedeste i verden på en enkelt bog.

For mig var dét, det allermest magiske ved Harry Potter-bøgerne. Det magiske ligger i Rowlings evne til at skrive vedkommende og fængslende litteratur. Den effekt har hun i hvert fald på mig.

Og nu mødes vi igen. For jeg er begyndt på hendes voksen-roman The Casual Vacancy og selvom Rowling har lagt fantasy lidt på hylden, så tyder alt på at hendes sprog har bibeholdt sin magi. Selvom jeg lige er begyndt, føler jeg mig allerede bundet til bogstaverne.