tirsdag den 29. januar 2013

Man bliver voksen hele tiden

I sidste uge snakkede jeg alt for meget om, at vi har fået fjernsyn - set i forhold til hvor udbredt det egentlig er, at folk har et fjernsyn. Jeg følte mig helt til grin til sidst og prøvede at stoppe. Men jeg tror bare at sagen er den, at jeg ikke havde forestillet mig, at jeg skulle have et fjernsyn før jeg blev voksen - og er jeg så voksen nu? Eller nu? Eller nu?

Jeg bliver ved med at udskyde det. 

Først blev jeg voksen da jeg blev konfirmeret. Så da jeg kom på efterskole og skulle stå på egne ben. Jeg blev voksen igen da jeg blev student og da jeg fik mit første rigtige job. Da jeg fik kørekort. Jeg blev voksen da jeg flyttede hjemmefra og startede på uni. Voksen da mig og Jakob flyttede sammen. Da jeg blev bachelor og da vi var på den "store rejse". Igen da vi fik fjernsyn i sidste uge. 

Og nu er man først voksen når man har bil. Eller får børn. Eller måske endda først når man har købt et hus. Eller er over 30 (og til den tid er det sikkert først når man er over 40)

Der er længe, længe til. 

2 kommentarer:

  1. Er 39 og er ikke helt kommet dertil endnu - har svært ved at forestile mig at det skulle ske inden for den næste år. Hvem ved?
    Har besluttet at min definition er, når man lærer at drikke kaffe. Det smager adr! :o) så udsigterne er lange...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha! Det er en rigtig god definition - bryder mig nemlig heller overhovedet ikke om kaffe!

      Slet