torsdag den 31. januar 2013

Dengang i 80'erne

Den anden dag var jeg så heldig at tilbringe min aften sammen med nogle piger der er født omkring årtusindskiftet. Nysgerrige, intelligente, One Direction-elskende unge kvinder.

Snakken faldt på 80'erne og i den anledning havde de unge damer et par ting de gerne ville vide.

Fandtes der DJ's i 80'erne? Hvad drak man når man var i byen? Sendte man virkelig bare breve til hinanden? Var der ikke mange stoffer i 80'erne? Og AIDS?

Jeg er født i slutningen af 80'erne og husker intet fra det sagnomspundne årti. Alligevel fornemmede jer dér, at hvor årgang 99 og 0 har hørt anekdoter fra 90'erne, så har jeg hørt anekdoter fra 80'erne. Min historieundervisning i folkeskolen har været langt mere præget af murens fald, kold krig, yuppiekultur, oliekrise og perestrojka end deres, kunne jeg fornemme.

Jeg kom til at tænke på hvordan årtier hurtigt bliver historie. Hvordan 90'erne, som jeg voksede op i, nu er historie. Som der bliver undervist i. Hvordan 80'erne nu er gået af mode i mere end én forstand - og hvor lidt jeg egentlig selv har interesseret mig for 70'erne som årti. Det slog mig, hvordan hvert årti, set i tilbageblik, virker så ligetil at sætte ord på og hvor tilfældigt det i virkeligheden er, hvad vi "husker" i vores fælles hukommelse.

Måske har hver generation et bestemt årti de ser sig selv i forhold til?

Og måske er det også derfor jeg ikke kan lade være med at tænke, at det er for tidligt helt at afskrive 80'erne sin betydning. For jeg har på fornemmelsen, at noget af det hæsblæsende vanvid, vi stadig befinder os i, startede der.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar