Så i går aftes, da jeg vendte hjem fra et møde i en litteraturforening, gjorde jeg mig umage med at fortælle, hvad der var blevet snakket om og hvem der havde været der (og nej, "jeg-er-træt"-kortet blev ikke smidt).
Jakob: Så det var virkelig alle de store kanoner der var der?
Mig: Tjah... bøh... Jeg ved ikke helt om kan kalde nogen i litteraturmiljøet for store kanoner... Hmm... Tjo... Måske?
Jakob: Du er en stor kanon!
Mig: Hahahahhahaha!
Det er et af de mærkeligste - og sjoveste - komplimenter jeg nogensinde har fået. Efter lidt grineflip og debat blev vi dog enige om, at "stor kanon" var lige i overkanten, men "lille kanon" kunne måske gå an...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar