torsdag den 6. december 2012

Ro i sjælen

Okay. Måske burde jeg gemme den titel til jeg får et job, men nu bruger jeg den. Så må jeg finde på noget bedre når jobbet er der.

Der er noget, der har naget mig den sidste uges tid - og i går kunne jeg ikke holde det ud længere. Da kursusdagen var overstået, hjulede jeg ind til byen på min stivfrosne cykel, hvor gearet har sat sig fast i 3. gear (heldigvis ikke 7.) og kastede mig ind i mængden af sure, juleshoppende mennesker. I Søstrene Grene.

Jeg måtte udholde mindst et kvarter i kø. I tæt nærkontakt med en gigantisk, gammel, småskør dame, der åbenbart mente, at jo tættere hun stod på min røv, jo hurtigere blev det hendes tur.

Men det var alligevel det hele værd. Jeg kom hjem, flåede mit indkøb op af tasken og placerede den på den ene af højtalerne i stuen:




Hvilken lettelse! Nu skal manglen på julepynt i lejligheden ikke nage mig mere. Pyh...

2 kommentarer:

  1. Hehe, hvor er den fin!
    Og hvad sker der lige for store/høje mennesker der skal stå grænseoverskridende tæt på i en kø - som om det hjælper processen. Argh. Nå men godt du holdte ud, så du/i ikke længere er julepyntsløse! : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvad sker der for det? Jeg blev vældigt intimideret. Fremover foretager jeg kun juleindkøb om formiddagen ;-)

      Slet