Det er sikkert bare mig, der er pessimistisk. Men er det, ærlig talt, ikke en lille smule fesent, at Aarhus, som landets anden største by, ikke længere har noget turistkontor? Når man tilgengæld har det lidet kønne slogan Danish for progress? Hva?
I modsætning til en by som f.eks. Vejle, er det helt slut med bemandet turistrådgivning her i Aarhus. Det er der ikke meget progress over.
Selvfølgelig ved turisterne, når de kommer til byen for første gang, at de skal stikke ind på Borgerservice ad den lille, fedtede, brune dør ud til Park Allé og snuppe sig et bykort, hvor alting står på dansk og en folder om Den Gamle By - hvor alting også står på dansk. Nå nej, det gør de nok ikke...
Nøj. Sådan en ussel behandling har jeg ikke engang fået som turist mærkelige steder som Veliko Tarnovo i Bulgarien, Irving i Texas eller Irkutsk i Sibirien.
(Forslag til nyt slogan: Danish for decline)
Efter turen til USA er jeg blevet opmærksom på, hvordan vi egentlig behandler besøgende, og hvordan det ville være, at skulle orientere sig og navigere i landet uden at kunne dansk. Der er vidst generelt ikke meget hjælp at hente hos den tilbageholdende danske befolkning, der mistroisk betragter de stakkels turister henover høtyven med Janteloven ulmende i øjnene...
Vi er alt for reserverede.
Men jeg er altså blevet sådan en freak, der resolut henvender mig til folk på gaden, hvis jeg kan se eller høre, at de er faret vild eller leder efter noget bestemt. Jeg giver klip fra mit klippekort til forvildede udvekslingsstuderende og hjælper japanere med at købe togbilletter og veksle penge. Man kan endda komme og overnatte på vores sofa, hvis man er medlem af couchsurfing.
På den måde kan jeg give lidt igen for al den venlighed, jeg selv har mødt, når jeg har været ude at rejse. Det er utroligt hvad halvanden måned i USA kan gøre ved en.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar