fredag den 16. november 2012

En farlig aftale

Herhjemme har vi indgået en meget gammeldags aftale, der praktisk talt gør mig til hausfrau. Aftalen går ud på, at det er mig der køber ind og laver mad (og gør rent - det lå mellem linjerne) indtil midt i december.

Normalt noget vi har gjort i fællesskab - især ordnet sådan at Jakob (også kaldet Gourmet-John) har lavet maden (fordi han er sindssygt dygtig til det) og jeg har hjulpet til.

Men nu er bøtten vendt, for Jakob har enormt travlt med sit afgangsprojekt. 

Så nu håber jeg bare, at han ikke vænner sig alt for meget til at komme hjem og sætte sig foran aftensmaden. For godt nok er jeg hjemmegående, men der er dælme nok at se til!

Som Konsulinde Holm siger: Hjemmets kvinder har nok at gøre!

Bare rolig. Jeg får nok aldrig rigtig smag for livet som hjemmegående husmor. Der gemmer sig en (foreløbig) lillebitte, men rasende og frådende, karrierekvinde indeni mig.

Og jeg har ikke den ringeste idé om, hvordan man stryger skjorter.

Ej. Jeg tror det bliver hyggeligt at eksperimentere lidt i køkkenet, nu hvor jeg får det helt for mig selv. Det er en del af aftalen, at jeg ikke vil høre noget brok over hverken menu eller kvalitet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar