fredag den 19. oktober 2012

Snakker jeg for meget om ting du synes er kedeligt?

Sådan spurgte jeg, med store halvbange øjne, Jakob den anden dag, hvor jeg for hundredesyttende gang havde forsøgt at få ham til at have en holdning til vores nye pyntepude og det stadig ikke var lykkes at få ham til at sige andet end "den er fin".

"Synes du ikke bare den er flot?"
"Den er fin"

Forinden havde jeg vidst også forsøgt at vriste meninger ud af ham om de nye dækkeservietter og om ikke det var bedst, at de kun kom på når der var gæster, for jeg spilder jo alligevel så meget når jeg spiser...

Nu jeg tænker efter havde jeg vidst også snakket lidt om hvor vores nye vinglas skulle stå og hvorvidt jeg turde putte dem i opvaskemaskinen når nu glasset var så tyndt og de ikke ligefrem var fra Ikea...

Det var der det pludselig gik op for mig, at en ny og ukendt side af mig selv havde sneget sig lidt for langt frem fra sit skjul og snakkede ud gennem min mund med ord som "designerpude" og "grafisk print".

For slet ikke at tale om sætninger som "det gør ikke noget at vi ikke selv har råd til de glas, så har vi jo også noget at samle på".

Jeg skulle lige til at dele mine overvejelser om hvorvidt jeg skulle stryge dækkeservietterne, inden jeg lagde dem i dækketøjsskabet, da spørgsmålet trængte sig på:

"Snakker jeg for meget om ting du synes er kedeligt?"

Han behøvede ikke engang sige ja: Vi knækkede begge to sammen af grin. 

2 kommentarer:

  1. Ha ha - godt, at du nåede at stoppe din mund, inden den snakkede om også at stryge dækkeservietterne;-)

    Men det sker også for mig, at min mund løber af sted med nogle overvejelser, som ikke rigtigt bliver værdsat af C - og så får han det der IKEA-fjerne blik, hvor han ikke rigtigt er til at komme i kontakt med;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha! Uh, hvor jeg kender det ikea-fjerne blik. Er bare bange for, at jeg nogen gange ser lige sådan ud, når han snakker om, hvad han lærer på ingeniørhøjskolen...

      Slet