lørdag den 20. oktober 2012

Puden

Vi har alle sammen hørt om de mennesker, der har pakket deres flotte egetræskøkkenbord ind i plastik, nærmest lader al emballagen blive siddende på deres mobil/Ipad/computer og hvis gulv man knap tør betræde uden de der blå plastikdimser man tager udenpå skoene.

Sådan en person har jeg aldrig set mig selv som.

Jeg plejer faktisk at få lidt mentalt udslæt hvis folk ikke har forstået, at tingene altså skal bruges. Nu. Og ikke om 15 år når de er gamle og umoderne og man endelig fjerner plastikbelægningen.

Men det var før jeg fik puden.


Puden som lige er en klasse over alle andre puder i sofaen. Puden som jeg kan bruge lidt for lang tid på at snakke om/glatte ud/flytte rundt.

Jakob bliver ved med at spørge, hvornår man egentlig må sætte sig op af puden. Det må man ikke endnu. Jeg er ikke klar til det endnu. Jeg vil lige beundre den i 100% ny stand først.

Men jeg krydser fingre for, at jeg snart begynder at glæde mig over, at en af de dyreste genstande i vores stue rent faktisk bliver brugt og at det ikke går den anden vej. Den vej hvor puden bliver pakket ind i plastik og lagt ned i en skuffe...

Det er noget jeg arbejder med. 

2 kommentarer:

  1. Det er en flot pude, Mette. Men du skal passe på, at du ikke kommer ud på et sidespor - det kan hurtigt eskalere! :-)

    SvarSlet