torsdag den 4. oktober 2012

Lagkagesæson

Tænk hvis der var en bestemt måned på året, hvor man fejrede fødselsdag hele tiden, spiste kagemand, pakkede gaver ud, gav gaver og gik lange ture i efterårsskoven?

Hæ. Det er der i min familie.

Inde i mit hoved har oktobermåned aldrig heddet andet end fødselsdagsmåneden eller lagkagemåneden:

Mig og mine to søskende har nemlig fødselsdag i oktober.

Det er fedt.

Selvom jeg også nogle gange føler mig fristet til at døbe min oktober "lille-december", med alt gave-køberiet og alle datoerne der skal gå op.

Men når jeg tænker tilbage på min barndoms oktobermåneder er det sådan et halv-utydeligt, lykkeligt sammensurium af flag, kagemænd, fødselsdagssange, fællesfødselsdage, børnefødselsdage, skattejagt, boller, varm kakao, lagkagelys der pustes ud, gaver der gemmes, pakkes ind, pakkes op osv. i en uendelighed.

Jeg elsker det! Og jeg glæder mig til alt det fødselsdagsfejring den kommende måned byder på.

Hip hip hurra!

2 kommentarer:

  1. Lyder dejligt. Håber mine 2 banditter kommer til at have lige så gode minder om deres novemberfødselsdage ; )

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt! Det håber jeg også :-) Det kan være en stor gevinst at have fødselsdag samme måned, når man er søskende, synes jeg. Så har man nogle at dele det med.

      Slet