mandag den 22. oktober 2012

Jobsøgning er ikke kun X-factor og glamour

Godt. Jeg starter ugen med et surt opstød. Så er du advaret.

Here we go: 

Der er allerede en masse kloge mennesker, der har kommenteret på DR's nye program "Jobmatch", som jeg ikke har set, men endnu kun har læst om (bl.a. HER) og jeg vil egentlig bare give debattørerne ret.

Jeg synes ikke at arbejdsløshed (hvad jeg egentlig er holdt op med at kalde det, fordi jeg har så meget at lave) er særlig god underholdning.

Det er det i hvert fald ikke i mit liv som jobsøgende akademiker.

Det er det heller ikke, for de mennesker som ikke kommer fra en tilværelse som studerende, men som har hus, bil og børn og skal prøve at få et liv og en hverdag til at hænge sammen i en rigtig ubehagelig situation.

At der overhovedet er jobsøgende der vil stille op til sådan et program, viser den desperation og panik, som jeg for alt i verden synes at vi skal undgå (hvilket jeg har skrevet om HER).

Jeg er bange for, at folk kommer til at tro, at de bliver nødt til at gøre noget drastisk, bliver nødt til at gøre sig selv til grin på landsdækkende TV, for at have en chance på jobmarkedet.

Sådan skal det ikke være, vel?

Hvis der er arbejdsgivere der mener det, så er jeg ikke sikker på, at det er nogen jeg har lyst til at arbejde for. Ja. Det er mega flabet at sige sådan i disse tider - I know. Men jeg synes (!) at der er grænser for, hvad man skal stå model til.

Måske er jeg sårbar, fordi jeg ved hvor uoverskueligt et liv som jobsøgende ser ud, men jeg får altså en rigtig dårlig smag i munden, når jeg læser om "Jobmatch".

Ad.

4 kommentarer:

  1. Øv, hvor er det usmageligt. Jeg er fuldstændig enig med dig i dine betragtninger. Det minder mig lidt om at skulle kæmpe om sit liv og sin berettigelse ligesom gladiatorerne skulle det, mens publikum heppede eller buh'ede. Jeg er også jobsøgende, og jeg synes, det kan være grænseoverskridende nok at skulle sælge sig selv hver dag og hver gang, man sender en ansøgning eller ringer rundt til forskellige virksomheder...

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig! Det føles rigtig grænseoverskridende konstant at skulle sælge sig selv - og god sammenligning med gladiatorerne - det er jo fuldstændig forrykt at lave sådan et problem. Utroligt de ikke selv kan se det.

      Slet