En veninde fortalte mig engang, at hun syntes Aarhus var begyndt at føles så lille, man rendte ind i de samme mennesker hele tiden og kom hele tiden de samme steder hen. Jeg kunne slet ikke følge hende. Dengang tænkte jeg stadig at Aarhus var, hvis ikke en storby, så i hvert fald en stor by.
Nu, efter vi er kommet hjem fra USA, har jeg så langt om længe indset at Danmark egentlig er et meget lille land og Aarhus ikke en særlig stor by.
Jakob har lige regnet ud af vi sammenlagt kørte 13 100 km i USA i bus, bil og tog. Man kommer ret langt rundt i Danmark (og USA for den sags skyld) med 13 100 km.
Efter at have besøgt skønne storbyer som New York, Washington, Montgomery, New Orleans, Albuquerque og San Francisco virker Aarhus lidt som en landsby. En virkelig hyggelig landsby, men stadig.
Her kan næsten være for trængt. Nærmest Korsbæk-klaustrofobisk.
Jeg er lige ved at tro, at København også ville virke temmelig lille, men så meget kender jeg slet ikke til hovedstaden. Den har jeg forsømt temmelig groft må jeg indrømme.
Sidst jeg var i København var da mig og min veninde skulle til Roger Waters koncert i Parken.
Så vidt jeg husker så vi Kongens Have, en Christiania-demonstration og noget vi mente måtte være Nyboder på vores lille hjemmelavede "tourist-walk", mens vi tænkte: Jow-jow her er alt jo ved det gamle... Æ så møj nyt...
Storbylivet er fristende, synes jeg, men jeg er ret glad for, at jeg dybest set slet ikke er et storbymenneske.
... Storby-situationen i Danmark taget i betragtning.
PS. Du kan stadig nå at deltage i min give-away - lige HER.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar