tirsdag den 30. oktober 2012

Jeg udtaler mig normalt ikke om cykelsport...

Men nu må I da lige medgive mig, at dopingskandaler da virkelig giver både omtale, drama og mystik til en ellers ret ensformig sport. Det er jo desværre ikke alle lande i verden, der er begavet med Jørgen Leth som kommentator.

Var Jørgen Leth også kommentator i resten af verden ville der slet ikke være behov for det her ekstra touch eller pift af drama og mystik, for så ville cykelsportens sande poesi naturligvis åbenbare sig for alle.

Ikke?

Og som Bjarne siger, så vinder man jo ikke et cykelløb på doping alene. Tror da f.eks. ikke jeg kunne køre noget der bare tilnærmelsesvis lignede Touren uanset hvor dopet jeg så var - kunne du?

Så tror lige dem der mener at bestemme i cykelsporten skulle fjerne blikket fra Lance Armstrong et øjeblik og skue lidt på egen vom. Selvfølgelig er det aldrig fedt når nogen snyder - men helt ærligt, noget har manden da udrettet alligevel og lur mig om ikke der også var andre rådne æbler i kurven de år.

Og det var hvad jeg havde at sige om det. Skal vi snakke om noget andet?

2 kommentarer:

  1. Der er jo også noget om en storm der hedder Sandy! Og læste lige på tekst-tv at den hedder sådan, for at folk bedre kan forstå hvad man taler om. Så var det lige at jeg blev forvirret... ;-) altså bare for at tale om noget andet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha! Synes det er vil synd for dem der bliver berørt af "Sandys" hærgen - men må man godt være lidt træt af at høre om en storm?

      Slet