Er det fedt at være lortemor?

Nu skal det handle om noget jeg overhovedet ikke har ret til at udtale mig om, nemlig moderskabet og dets (mode)tendenser.

Indrømmet. Jeg dagdrømmer da af og til om den dag jeg skal/vil være mor. Også selvom der stadig er nogle år til. Og når jeg tænker på graviditet, så tænker jeg på sund, økologisk mad, ikke for lidt og ikke for meget motion, absolut ingen alkohol, ingen parfume og parabener, økologisk og miljøvenlig make-up osv.

Jeg forestiller mig 9 måneder, hvor det bliver mine fineste opgave, at holde mig væk fra skadelige stoffer, fødevarer og i det hele taget handlinger der kan skade barnet.

Sådan har det ikke altid været med graviditeter. Før i tiden havde man en anderledes afslappet tilgang til det og jeg kan da også godt selv tænke "åh, slap nu af!" engang imellem, for det er jo selvfølgelig noget der sagtens kan overdrives og bliver det i stor stil. Men sagen er denne:

For få år siden skulle man være "speltmor" med forklæde og hjemmebag og jeg-klarer-lige-det-hele og syr i øvrigt selv attitude, samtidig med at man naturligvis havde en fed karriere og en succesfuld mand, der samtidig var den perfekte familiefar.

Eftersom det ikke kan lade sig gøre i virkeligheden, kan jeg oprigtigt godt forstå, at der kom en modreaktion mod det moderskabsbillede, som "spelt-mødrene" tegnede.

Problemet er bare, at man, efter min mening, også kan gå for meget over i den anden grøft. Min studieveninde har skrevet om tendensen HER. Hun skriver, at den holdning til deres børn, som de (midaldrende) mødre vælger at udstille på deres blogs måske hænger sammen med drømmen om den anden ungdom.

Personligt er jeg kraftig modstander af "den anden ungdom", dels fordi den ikke findes, man har én ungdom og den må man så udleve eller lade være, og dels fordi drømmen om den kan få familier til at gå i opløsning.

Men der er også noget andet jeg har lagt mærke til. Jeg er nemlig begyndt at følge bloggen Lortemor.com og her stræber man langt fra efter "speltmor-idealet". Her er idealet (sat på spidsen) nærmere, at blive ligesom en taber-mor fra programmet "De Unge Mødre". Her giver man efter for fosterets trang (yeah right!) til fastfood med en ligeglad attitude. Her bliver bloggerens graviditet, efter min mening, gjort til gidsel for en sjov blog om at være lortemor.

Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde når jeg læser den. For selvfølgelig er der ikke nogen der er perfekte og selvfølgelig kommer man til at gøre alt muligt man "ikke må" mens man er gravid, men jeg synes bare forskellen ligger i, hvad man stræber efter. 

Ja, jeg ved godt jeg (også) er so last year, men helt ærligt: Skal det virkelig være cool at være "lortemor"?