Den dag FedEx manden brændte mig af

I forgårs løb jeg en rask tur rundt i kvarteret. Da jeg fuldstændig krebs i ansigtet og storsvedende væltede ind i entréen 20 minutter senere, trængte jeg mildest talt til et bad. Men ikke så snart havde jeg smidt alt det klamme løbetøj, før det ringede på dørtelefonen.

"Hallo!", sagde jeg i røret uden en trævl på kroppen.
"FedEx" lød en mandestemme i den anden ende.

Jeg blev straks klar over, at det måtte være mit nye pas der var ankommet. Det bliver sendt fra New York af, for mig, uklare årsager. Men jeg tænkte "YES!", for jeg savner at have et rigtigt pas.

"Øjeblik!" sagde jeg glad i røret og sprang ind og fandt et håndklæde, som jeg tog om mig, før jeg fløj tilbage i entréen, hvor jeg klikkede hoveddøren åben.

Men så skete der det mærkelige at ingen lukkede den op. Jeg klikkede igen og igen, men der skete ingenting. Jeg åbnede entrédøren på klem og lurede ned på gaden. FedEx buddet var simpelthen smuttet igen. Han kunne åbenbart ikke engang vente et halvt minut på, at jeg åbnede døren.

Det er satme dårlig service, FedEx.