Men jeg sidder her alligevel

Ha. Jeg er en elendig blogger. Den ene dag tror jeg, at jeg mener noget. Så vil jeg være fremme i skoene og starte debat. Først når det er for sent kommer jeg i tanke om, at jeg i virkeligheden hader at diskutere. Det er noget at det værste jeg ved. Folk bliver så forbandet sure.

Da lortemor.com helt forståeligt (det ville jeg også have gjort) forsvarede sin egen blog i går, var jeg klar til at slette min egen blog på stedet. Også selvom jeg stadig mener det samme som jeg skrev.

For nu tror hun jo, at jeg ikke kan lide hendes blog. Og i virkeligheden kunne jeg ligeså godt have skrevet, at den var sjov, velskrevet og befriende ærlig, for det mener jeg også. Samtidig. Ellers ville jeg jo heller ikke følge den.

Og det var dumt af mig, at glemme at det jo er rigtige mennesker, der sidder og skriver de blogs vi læser. Måske skulle man i virkeligheden bare holde det hele for sig selv, tænkte jeg i går aftes. Hvad så om hverdagen er sjov og kan følges i små episoder på internettet. Er det ikke lige meget? Tja.

Nogle gange kan jo være ligesom at få tæsk af bitterfissen Bethany. Og andre gange kan det være sjovt. 

Jeg ville jo bare kommentere på en tendens, som jeg undrer mig over. Jeg skrev endda, at jeg ikke havde ret til at udtale mig om det. Og jeg kan sagtens forstå alle modargumenter. Jeg er ikke særlig stædig, det er nok i virkeligheden "problemet".

Så hvor vil jeg hen? 

Jeg vil hen til noget klogt, som en god veninde sagde til mig en dag vi snakkede om at turde mene noget andet end alle andre: "Det kan godt være at I sætter jer derovre" sagde hun "men jeg vil hellere sidde her!"

Jeg sætter mig her. Og søde Jakob har overtalt mig til at blogge videre. Så er jeg da sikret én læser ;-) (tillader mig endda en blinke-smiley). Hej hej.