6 timer for verdensfreden

Jeg elsker flippede mennesker. Så er det sagt. Jo nærmere vi kommer fordums hippier og Jesus-lignende flippere i hjemmelavet tøj og lædersandaler, jo bedre. Sådan er jeg ikke selv. Det er min kæreste heller ikke. Så det har ikke noget med det at gøre. Det er nok fordi jeg bare generelt godt kan lide mennesker der tror på andet end markedsøkonomien og parcelhuset. Det er fascinerende, inspirerende og også lidt utroligt, at der er nogen der lever den helt ud, ideologien, så meget at det næsten, men også kun næsten, bliver komisk.

Og man skulle ikke tro det, men i staterne fik vi virkelig valuta for pengene på det punkt. Særligt i Asheville, North Carolina der nærmest svømmede over med hipstere, flippere og hippier i alle afskygninger. I hvert fald på vores hostel med langskægget hipster-svensker, punkede tyskere, Jesus-fyren der begejstret udbredte sig om walk-in yoga nede i byen og der var selvfølgelig også veganere. Og et solopvarmet udendørs bad, en køkkenhave og en omfattende affaldssortering.

Det var her vi første gang stiftede bekendtskab med det fænomen at, selvom det bliver regnet for meget flippet, er der mange amerikanere som går op i bæredygtighed. Alt skal være lokalt, glutenfrit, økologisk, miljørigtigt osv. Det er så sødt. Men det kommer på en måde til at virke utroværdigt når holdningernes ophavsmennesker kører rundt i kæmpe biler.

Hermed et uddrag fra logbogen:

"Er jeg en lille smule træt af hykleriske, blomsterfanatiske, køkkenhaveelskende hippier der alligevel viser sig at køre rundt i store biler? Ja. Det er jeg måske" 

Og så er vi fremme ved det jeg vil fortælle: Ude foran et hul i jorden af en Greyhound-station i Asheville sad jeg og ventede på en bænk mens Jakob stod i kø for at stille et spørgsmål. Ved siden af mig sad to flippere på min egen alder med meget intense øjne og meget farvestrålende, laset tøj. De gav sig til at fortælle mig alt om en fantastisk skovfestival de lige have været på. Sammen med hundredvis af andre skovelskere havde de boet ude i skoven i en uge for at blive et med naturen, meditere, udveksle erfaringer og dyrke yoga.

Den sidste dag havde samtlige deltagere (og her toppede begejstringsniveauet i fortællingen) i tavshed og uden hverken mad eller drikke mediteret uafbrudt i 6 timer for verdensfreden. ... ...

Hvad siger man?

"I'm sure it helps"? Nah...

Men søde var de. Endnu et uddrag fra logbogen:

"Wow. Der er lige nogle hippier der har fortalt mig at de kommer direkte fra en skov-festival, hvor de bl.a. har mediteret 6 timer for verdensfreden! ... Folk her er sindssyge. Nogle gange ville jeg ønske at jeg var ligesom dem. Mindre rationel - mere idealistisk."