Der er noget der bliver ved med at plage mig. Jeg tænker på alle de kvinder jeg kender der er mødre: Både de seje kvinder jeg kender i virkeligheden (dygtige chefer eller undervisere jeg har haft f.eks.) og kendte kvinder (dygtige politikere eller journalister f.eks.).
Jeg tænkte især på dem fredag aften, da jeg lå og pillede torskerogn op fra gulvet under højstolen. Jeg prøvede at forestille mig Margrethe Vestager eller Helle Thorning ligge der og ordne gulvet efter en omgang skemad til baby. Lugten af torskerogn i næseborene. De har begge børn - men jeg kan ikke se det for mig? Jeg kan heller ikke se dem sidde og klippe negle på en baby eller bekymre sig om ting som rød numse eller eksem eller skifte en lorteble for den sags skyld.
Men det må de vel have gjort dengang deres børn var babyer? Jeg kan ikke få det til at passe, at alle andre mødre har stået i de samme torskerognssituationer som mig og løbet rundt i samme "mad-ren-ble-lege-mad-ren-ble-sove"-hamsterhjul.
Men jeg gentager igen og igen for mog selv, at når de har kunnet gøre det, så kan jeg eddersuseme også. Selvom det ikke er meget man hører til andre folks torskerognstilværelser...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar