torsdag den 2. oktober 2014

"Få baby til at sove har prøvet alt"

Alle fremtidige indlæg kunne sagtens komme til at handle om søvn og jeg er godt på vej til at blive autodidakt søvnekspert, for jeg er stadig typen der nogle gange tror at ingen problemer er så store at grundig research ikke kan knække dem. Alligevel googlede jeg "få baby til at sove har prøvet alt" igår aftes og måtte indse, at Google var ligeså blank på ikke afprøvede tricks som når man googler "få baby til at sove", hvilket jeg har gjort 117 gange og hvilket i hvert fald aldrig har vist sig at hjælpe. 

Folk plejer at sige, at babyer ikke kommer med en brugsanvisning, men jeg vil nu alligevel mene, at den plastiklomme der ligger på mit skrivebord og bugner med pjecer fra sundhedsplejersken godt kunne tangere til det. "Problemet" er nok nærmere, at det i realiteten ikke er muligt at lave en brugsanvisning, fordi alle babyer (naturligvis og heldigvis) er forskellige. Det er små selvstændige individer der kommer ud og Aksel ved ikke at han burde sove 16 timer i døgnet, så han har sat sig solidt på 11. I øjeblikket bruger vi meget af dagen hver dag på at få ham til at sove lidt mere. Fordi det ville være det bedste for både os og ham. 

Selvfølgelig er det hyggeligt når han er glad og opmærksom, men det er svært for sådan en lille fyr at blive ved med at være glad og opmærksom når han er rigtig overtræt. Og så græder han og han græder højt og vi prøver alle tricks vi har i ærmet og googler endnu engang "få baby til at sove" og krydser fingre for at de biblioteksbøger jeg har bestilt om børns søvn snart er klar til afhentning. 

Nogle gange føler jeg mig 100 år gammel og fuldstændig tyndslidt og synes det er hårdere end hårdt, men det er i virkeligheden ligegyldigt, for Aksel smilede til mig for første gang i går og jeg bliver stadig varm indeni når jeg tænker på det. 

3 kommentarer:

  1. Uf! Føler med dig! Overtrætte babyer... Jeg forstår ikke hvorfor de ikke bare indser at de har brug for søvn, vi oplever det også lidt om aftenen i det vi kalder ulvetimen herhjemme. Alle i min mødregruppe oplever det, så det trøster lidt.

    Der er intet som at få et smil, det kan man leve højt på trods rande under øjnene. Det og så kaffe ;-)

    SvarSlet
  2. Jeg kan godt huske det, hold.nu.op hvor kan jeg huske, hvor hårdt, det var!
    Min søn var ikke et sovebarn, og han skulle hjælpes rigtig meget til søvnen. Vi boede på 4. sal inde midt i Aarhus, så det der med at lige trille en tur, få ham til at sove og så selv smække benene op i sofaen, det fungerede bare ikke. Når han sov, trillede jeg med barnevognen. Ellers vågnede han. Det var så kæmpehårdt!!!
    Om aftenen lå vi hud mod hud og ammede i timevis. Og når han så sov omkring kl 22, tog han gerne et træk på 6 timer, så havde jeg en lang ammesceance om natten og så stod vi op igen kl 9 om morgenen. Jeg var helt vildt træt, altså!
    Nå, men det jeg egentlig ville sige, er: DET BLIVER BEDRE!
    Da vores dreng blev 6-7 mdr. kunne vi putte ham omkring kl 20, så ammede han en enkelt gang om natten og sov til kl. 8-9 næste morgen.
    Han tog derudover to lure af 1-2 timers varighed om dagen og blev noget nemmere at få til at sove.
    I dag er han 13 mdr, sover mellem 2 og 3 timer til middag, og sover næsten igennem om natten. Det har været virkelig hårdt, og vi har godtnok haft vores kampe. Det, der har virket bedst har været at bruge en strækvikle til ham og så har vi sådan nogle vippefødder fra Brio under hans tremmeseng.
    Jeg håber, jeres lille mand snart sover bedre. En veludhvilet mor er så meget bedre end en træt mor!
    Christine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar! Selvom jeg godt ved, at I er derude, er det rart at høre fra nogen der selv har prøvet det og jeg nøj hvor jeg håber du har ret når du siger, at det bliver bedre!! :-)

      Slet