Topforvirrede forældre

Den første uge - okay de første to uger - efter Aksel var blevet født var vi fuldstændig rundt på gulvet (og det er vi sådan set stadig lidt). Når Aksel sov gik jeg forvirret fra rum til rum og glemte hvad jeg skulle. Både mig og Jakob havde fået akut ammehjerne og virkede nok mest af alt lidt smådemente.

Man kunne gå ud i køkkenet for at sætte noget i opvaskemaskinen og kun lige nå at stoppe sig selv inden tallerkner og glas havnede i skraldespanden. Man kunne stå i flere minutter og vente på at vandet i elkedlen skulle koge før det gik op for én at man var kommet til at tænde for ovnen istedet. Jeg har flere gange stået i badet og været fuldstændig blank omkring om jeg allerede havde vasket mit hår eller lige skulle til det. Alting flød bare sammen.

Så når folk spørger hvorfor vi skriver ned hvornår Aksel har spist, ved hvilket bryst og hvornår han er blevet puttet, så kan jeg bare svare; derfor. Jeg er kun gradvist ved at få min korttidshukommelse tilbage. Aldrig i mit liv er der blevet vendt så meget op og ned på alting som da Aksel kom.