Fra vandrende pind til sprængfarlig badebold

Hele min skoletid var jeg så tynd, at jeg tit blev kaldt "vandrende pind", hvilket jeg af en eller anden grund havde svært ved at tage som et kompliment i situationen. Det var først da jeg var omkring 20 at jeg begyndte at skulle tænke over hvor meget slik og kage jeg spiser - ligesom alle andre. Og så ville jeg pludselig alligevel gerne være den vandrende pind. Men for sent.

Mens jeg har været gravid er der selvfølgelig mange der har kommenteret hvor flot og stor min mave er blevet - og det er jo dejligt, men jeg skulle faktisk lige vænne mig til at tage det som et kompliment i starten. For uanset hvad, så er man jo stadig bare sig selv - forhenværende vandrende pind - der pludselig bliver sammenlignet med en badebold. Men okay, jeg kan godt forstå sammenligningen.

Jeg tør ikke rigtig tænke på, hvordan min krop kommer til at se ud bagefter - når badebolden er væk og ikke længere stjæler opmærksomheden fra mine lår, som jeg nærmest ikke kan genkende. Men den tid, den sorg. Der skal uden tvivl nok være en kæk sammenligning der passer på dén krop også.