Halvvejs!

Nu hvor jeg endelig er halvvejs i graviditeten, så kan jeg godt synes, at tiden egentlig er gået meget hurtigt alligevel. Selvom de første 12 uger virkelig føltes som en ørkenvandring, mens jeg var i det! Hvor har jeg gået og været misundelig på folk, der var så langt, som jeg er nu. Det er helt underligt at tænke på. Nu synes vi pludselig, at der er kort tid til slutningen af august - og det var måske også derfor, at vi gik lidt amok i babytøj, da vi var på loppemarked i Mølleparken i formiddags:

I løbet af de sidste par uger er jeg for alvor begyndt bare at kunne nyde at være gravid og finde mig til rette i det. Jeg føler mig meget mere tryg end jeg gjorde i starten, men helt ubekymret bliver jeg nok aldrig - og det har jeg det egentlig fint med, så længe jeg nøjes med at bekymre mig på en "sund" og fornuftig måde, der ikke overskygger glæden ved at være gravid. For den er nemlig rigtig stor! Og det hele bliver mere og mere virkeligt for hver dag der går.