lørdag den 30. november 2013

Indhentet af mangelfuld nabosprogsundervisning

Et lille indlæg som bærer præg af, hvad det er der fylder for tiden: Mit studie. Jeg skal til at skrive en halvstor opgave om Astrid Lindgren og børns rettigheder. Foreløbig er stort set alle værker jeg har lånt hjem om emnet på svensk. De ser spændende og relevante ud. Jeg får med garanti brug for dem, men der er bare ét problem: Jeg kan ikke svensk.

Det var meningen at vi skulle lære svensk i skolen, ja, men de to svenske tekster jeg blev præsenteret for i løbet af min skoletid - en i 8. klasse og en i 1.g - var bare ikke rigtig nok til at jeg lærte sproget.

Men svenskerne er søde og kloge og har flotte efternavne. Nu indhentes jeg af skæbnen og får lært at læse svensk.

Wish me luck.

1 kommentar:

  1. Åh ja. Det er typisk. Og så frustrerende, når man sidder og skal bruge det.

    (Ligesom at jeg i sin tid på uni havde 'fransk læsefærdighed', et kursus der (på papiret) indebærer, at man skal lære at læse komplekse tekster på fransk. I virkeligheden lærte vi bare at læse om elefanten Babar.
    Nu sidder jeg med en 500siders fransk bog af George Perec til eksamen, og kan hverken finde hoved eller hale i den. Yes.)

    SvarSlet