Hvordan man vækker en russisk dame...

… Brugte jeg det meste af en nat i fortryllende Skt. Petersborg på at spekulere over. Lysvågen på den mørke sovesal, i et snorkehelvede af den anden verden, stod det klart for mig, at det var alt for lang tid siden jeg sidst havde været ude at rejse; ellers havde jeg aldrig glemt mine ørepropper.

For uanset hvor magisk det kan være at opleve et nyt sted – med alt hvad det bringer med sig – så har man også bare nogle gange brug for at kunne lukke det ude. Især når det er en enerverende snorken der vælter ud af en midaldrende russisk kvindes næsebor.

Jeg gjorde alt muligt for at vække hende. I starten forsøgte jeg mig med et par dybe, velplacerede og tilpas irriterede suk – det skete der ikke noget ved. Jeg vendte mig voldsomt rundt i sengen, lagde hovedpuden henover mit hoved, hvorefter jeg satte mig op og stirrede ondt på damen. Det gav intet resultat. Overhovedet.

Jeg forsøgte mig med et par enkelte spark på hendes sengegærde, som jeg kunne nå fra min egen seng, men der skete ikke andet, end at jeg fik lidt ondt i min fod. Jeg overvejede at tænde lyset. Jeg trampede (så meget jeg nænnede) ud i receptionen, for at spørge om de havde nogle ørepropper, men nænnede ikke at vække receptionisten.

Til sidst fandt jeg to vatrondeller i min toilettaske og stoppede dem ind i mine ører. Det hjalp overhovedet ikke. Jeg var ved at blive vanvittig, da der pludselig lød et højt bump: En anden russisk kvinde hoppede ned fra en overkøje - og det er åbenbart det der skal til, hvis du engang skal vække en højlydt sovende russisk dame. Husk det – eller ørepropper.

For du skal tage til St. Petersborg!