Er det ikke det man forventer, når man slår katten af tønden? Det gør jeg i hvert fald og det har jeg altid gjort. Nu er det ikke så tit, at jeg slår katten af tønden længere (det hænder), men som barn gjorde jeg det selvfølgelig hvert år til fastelavn.
Kattekonge blev jeg aldrig med mine spagettiarme, til gengæld var jeg hurtigt at finde under tønden, når den endelig gik i stykker og gav slip på sit velsmagende indhold. Hvem gider have en krone af pap, når man i stedet kan fylde lommerne med slik?
I sidste uge hørte jeg mig selv sige sætningen "dengang jeg gik til folkedans...". Det er nemlig en del af min opvækst, som jeg kun har ét eneste klart minde fra: En fastelavnstønde der ligeså stille slås i stykker, spændingen og forventningen (var der mon små slikposer indeni? Var der skumfiduser? Eller måske karameller?) og skuffelsen da det vælter ud af tønden - med rosiner.
Øv.
Jeg kan sagtens se det fornuftige i, at hverken børn eller voksne skal have slik og kage hver dag, men det er simpelthen imod fastelavnsreglerne at fylde andet i den tønde end godt, usundt slik. Alle børn fortjener at opleve en regn af vingummibamser - også i disse spelttider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar