onsdag den 6. februar 2013

De perfekte

Vi kender alle sammen de der perfekte mennesker, der aldrig kommer til at tage en kjole på som langsomt og umærkeligt kravler helt op under jakken, så man pludselig går med bar strømpebukserøv på Brabrandstien.

De står aldrig ved kasselinjen i Føtex og må tømme halvdelen af deres taskes indhold ud på båndet, mens de hviskende messer "shit, shit, shit" indtil de finder pungen der har forputtet sig under giga vanter, en vandflaske, et strømstik, en madpakke, en paraply og en telefon forklædt som ugle.

Perfekte mennesker går ikke hjem gennem aftenmørke Aarhus, mens de undrer sig over, om de mon har glemt en ost på fortovet, som følge af endnu en gennemrodning af (tydeligvis alt for omfattende) taske.

Med andre ord: Perfekte mennesker går glip af alt det sjove.
Godt man ikke er én af dem.

P.S. Husk at deltage i min give-away LIGE HER

1 kommentar: