onsdag den 2. januar 2013

GODT NYTÅR! (en smule forsinket)




Med disse få snapshots fra nytårsfesten vil jeg ønske jer alle sammen et - lidt forsinket - godt nytår. Jeg håber, at flere er enige med mig i, at 1. januar er en dag, som simpelthen ikke tæller med.

Jeg tilbragte den med oprydning (eller et forsøg på det - har klaret det meste her i formiddag) og Ringenes Herre 3 på sengen. Med chips.

I modsætning til mange andre danskere fik jeg ikke Mc'Donalds, men lavede mig en sandwich med serranoskinke, PicoBello ost og hjemmelavet pesto (rester fra nytårsfesten) i et hjemmebagt flute. Guf.

Nytårsfesten var rigtig hyggelig og sjov og i bedste Fru-Grå-stil (ja det er en Matador-reference) manglede der ikke champagne. Ej heller stjernekastere, rødvin og godt selskab. For femte nytår i streg fik Jakob og jeg kysset os ind i det nye år.

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker at være mor, bare ikke 1. januar. Gud, hvor jeg savner at stene på sofaen en hel dag! Bare en hel aften, ville være luksus :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv, gider børnene ikke stene på sofaen? Så kan jeg dælme godt forstå det kan være hårdt, sådan en dag! ;-)

      Slet